90
er bleven extenderet. — L igesaa ville de Herrer Toldinspecteurer søge
at skaffe Kam ret Underretning om den gam le Abenreca Schw idtzer
lever, paa hvis Levetid Lene Broch, Daniel Valentin Neuhausens Hu
stru i Helsingør, fo r sidste Gang er benaadet med Rettighed til i den
saakaldte Brockens Boe ligeover for Viinhuset at lade holde
011
og
Brændeviins Salg«.
Herpaa maatte Toldinspektionen den
24
. Juli
1790
svare, at der endnu levede to af Privilegiehaverne, som im idlertid
begge vare gamle. Naar Kaptejn W ivet er død, vides ikke, men i
hvert Fald er han gaaet bort før Søsteren, og denne, der im idlertid
var bleven En ke efter Præsten Lodberg paa Skagen, døde den
14
.
April
1795
. Dette Dødsfald blev straks indberettet til Generaltold-
kamret, som derefter den
16
. Maj
1795
meddelte Toldkam ret, at den
kongelige Resolution af
20
. November
1785
nu kunde iværksættes,
hvorfor det paalægges Toldinspektørerne at indhente Underretning
om, »naar den Mand, som har Huset og Haven i Forpagtn ing, skal
i Følge sin Contract udflytte, da man derefter nærmere vil tage under
Overvejelse, hvorledes Huset og dets Grund, forsaavidt samme ik k e til
Oplagsplads behøves, kunde anvendes«. — E fter at have modtaget
Svar paa denne Skrivelse »overvejer« Collegiet og kommer til det
Resultat, at der foreløbig ikke er Grund til at foretage nogen F o r
andring; thi ved »Collegii Skrivelse af
18
de Ju ly
1795
« overlades
Hof Destillateur Passow W iinhuuset og Hauge til Forpagtn ing for et
Aar for den Leje, han har givet den W ivetske Fam ilie det sidste Aar,
nemlig
500
Rdlr. Forpagtningen regnes fra
14
. April s. A., den Dag,
paa hvilken den sidste af Bevillingshaverne døde. Ved Udgangen af
Oktober Maaned i
1795
, vil Collegiet tage nærmere Bestemmelse om
Hus og Have »og til den Ende ville Dhr. Toldinspecteurer lade over
Husets og Havens Beliggenhed og Størrelse optage og indsende en
Tegning«.
Der skal foretages en formelig Synsforretning ved Ma
gistraten, og derom underrettes Højesterets-Advokat W ivet (antagelig
en Søn af den afdøde Justitsraad), fo r at han paa Arvingers Vegne
kan være tilstede ved Forretningen. E fter denne vil det kunne ses,
hvo rvid t Inventariet »kunne billigen blive dem at udlevere, uagtet
nogle af Inventarierne og Indretningerne ere nagelfaste til Huset«, for
»Kamret vil herudi ikke gaa Vedkommende fo r nær«. Der gik dog
lang Tid, før den Sag var bragt i Orden; thi først ved en Skrivelse
af
17
. September
1799
anvises der til Udbetaling for de nagelfaste
Genstande i Vinhuset et Beløb af
56
Rdlr., som skal afleveres til A r
vingerne efter Præsten Lodbergs Enke gennem dennes Bos Skifte
forvalter, Provst Bloch i Venneberg, ligesom ogsaa de løse Inventarie-
genstande derefter kan udleveres til Arvingerne.
Hermed sluttede