— 9 —
stillende, navnlig: i alle større Kommuner. Som Følge af de utilstrække
lige Midler, De Fattiges Kasse havde at virke med, blev Princippet om
Frivillighed ogsaa snart brudt, idet der ved forskellige Love henlagdes
Bødebeløb til Kassen, og ved
Kommunallovene af 1867 og 1868
bemyn
digedes Kommunalbestyrelserne til at yde Tilskud til De Fattiges
Kasse, Sogneraadene med Sam tykke af Am tsraadet og Byraadene med
Indenrigsministeriets Samtykke. Man fandt i Folketinget, der indsatte
denne Bestemmelse, at det var »i Kommunernes velforstaaede Interesse
at yde Hjælp i rette Tid til stræbsomme Familiefæare, der ved Sygdom
eller Armod var kommen tilbage«, og at De Fattiges Kasse var vel
skikket hertil, naar den fik Tilskud af Kommunen.
Ved disse Love blev Sagen brag t ind i et ny t Stadium, og de
kommunale Tilskud kom efterhaanden til at udgøre den væsentligste
Del af Kassens Indtægter. Der hævede sig dengang ikke faa Røster
mod denne Bestemmelse, idet man gik ud fra, at naar man først be
myndigede Kommunen til at udskrive Bidrag til De Fattiges Kasse,
gav man derved Frivilligheden et Knæk. I Hovedsagen viste det sig
dog at være en gavnlig Bestemmelse. Den gav Bestyrelsen for De
Fattiges Kasse noget at bestille og skaffede i alt Fald nogle Midler til
Veje. Og Paastanden om, at Kommunernes Bidrag vilde gøre det
umuligt at tilvejebringe andre frivillige Bidrag, var i det hele ubeføjet,
naar henses til den udstrakte private Velgørenhed, der fandt Sted
ogsaa i Kommuner, hvor de omhandlede Kommunetilskud ydedes.
Uagtet der saaledes var givet De Fattiges Kasse Anvisning paa
at faa de fornødne Midler, førte den dog de fleste Steder en ret
upaaagtet Tilværelse „og formaaede ikke rigtigt at arbejde sig ind i
Befolkningens Bevidsthed som en nyttig og gavnlig Institution. Dens
Stilling var dog meget forskellig i de enkelte Kommuner, idet dens
Betydning i saa høj Grad var afhængig af, hvorvidt der i Kommunerne
fandtes Mænd, der interesserede sig for dens Virksomhed. Fængsels
præsten, Pa sto r
Vilhelm Munck,
der under sin Gerning som Kateket
ved Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn hørte til Foregangsmæn
dene i Bestræbelserne for en Organisation af den private Velgørenhed
her i Byen, meddeler saaledes i sine Optegnelser, at man, allerede før
han i 1875 blev Sognepræst i Herlufsholm, her var kommen ind paa