FORORD
D a Tiden for Kjøbenhavns Understøttelsesforenings 50-Aars Jubilæum
nærmede sig, besluttede Foreningens Hovedbestyrelse at udgive en F rem
stilling af Foreningens H istorie. Udarbejdelsen af denne blev i Juni Maaned
d. A. overd raget undertegnede. Som Følge af den forholdsvis ko rte Tid ,
der har staaet til min Raadighed, og i hvilken ogsaa andet A rbejde har lagt
Beslag paa mig, har det ikke væ re t mig muligt i hele det Omfang, hvo ri jeg
kunde have ønsket det, at gøre m ig bekendt med alt foreliggende M ate riale,
navnlig vedrørende Foreningens indre L iv . D e t er dog m it Haab, at intet
væsentligt v il blive savnet af det, der bør væ re medtaget i en F rem stilling
som denne, h vo rved bemærkes, at jeg har ment at burde lægge overvejende
Væ g t paa den Side af Foreningens L iv , der har vend t udadtil i v o rt Sam
fund, baade fordi dette kan paaregne den største alm indelige Interesse, og
fordi en næ rmere Indgaaen paa Foreningens indre L iv end sket vilde føre
Frem stillingen ind paa mere p riva te og personlige Om raader.
I Nutidens Forsørgelsesvæsen er som bekendt Hjæ lpekasseinstitutionen
kommen til at spille en overordentlig stor og betydningsfuld Rolle — om
med R ette eller U re tte , skal ikke her gøres til Genstand for Undersøgelse.
Denne Institution har udenfor Hovedstaden sin Oprindelse i den ved Loven
af
8
. M a rts 1856 om Tilvejeb ringelse af M id le r til fri Fattigunderstøttelse og
om disse M idlers Bestyrelse oprettede »De Fattiges Kasse« eller, som den
populært benævntes, »Den frie Fattigkasse«, der ved Loven af 4. M a j 1907
fo rm elt ophævedes og blev erstattet med de nuværende Hjæ lpekasser. I
Hovedstaden, for hvilken Loven af
8
. M arts 1856 ikke v a r gældende, har
De Fattiges Kasse aldrig eksisteret, og en selvstændig kommunal H jæ lpe
kasse fik Kjøbenhavn først ved en særlig L o v af 11. F eb ruar 1921.
A llerede af foranstaaende v il det fremgaa, at den saakaldte frie eller
frivillige Fattigforsørgelse, d. v. s. den frie Understøttelse af Trængende
udenfor det offentlige Fattigvæsen i Hovedstaden har haft en særlig og fra
det øvrige Lands vid t forskellig Udvikling , og Fo rklaringen herpaa kan
for en væsentlig D el og i h ve rt Fald i størst mulig Korthed udtrykkes
i de to O rd : » K j ø b e n h a v n s U n d e r s t ø t t e l s e s f o r e n i n g « . At