150 / 329
— 144 —
N a ar m an a lts a a ikke i Læ ngden kunde opretholde en O rdn ing i
K jøbenhavn, der hvilede p aa et s a a snæ v e rt G rund lag som U nder
stø ttelsesfo ren ingen og desuden v a r i M odstrid med O idn ingen i det
øvrige Land, kunde han tæ nke sig a t g a a en Vej, som m an tidligere
havde set frem fø rt, nem lig a t man bibeholdt U ndeistø ttelsesfo ren in -
gen med dens Afdelinger, men omdannede den til en H jæ lpekasse.
D et v a r s a a m eget m ere natu rlig t, som Fo ren ingens kommunale V irk
somhed stad ig v a r bleven stø rre og betydeligere end dens øv rige V irk
somhed. Hertil havde det bl. a. b id rage t, a t der siden Foreningens
S tiftelse v a r kommen saa m ange velgørende F o ren inger i Kjøbenhavn
p a a sn a rt s a g t alle Om raader, og B id ragene fald t derfo r sparsomm ere
til den gam le Forening, som desuden, tro mod sine gam le T rad itioner,
havde ind tag et en tilbagetrukken Stilling overfo r sine Konkurrenter.
Men n a a r Foren ingen med sine m ange Afdelinger omdannedes til
H jæ lpekasse med Valg af Ledelsen og med V irksom hed og Tilskud
som H jæ lpekasseinstitu tion foruden sine øvrige M idler, vilde den rime
ligvis kunne beholde sin førende Stilling i lange T ider.
B o rgm ester
Jacobi
fandt, at Lovens B estemm elser vanskelig t, selv
med nogle Æ n d rin g e r, kunde anvendes i en B y af K jøbenhavns S tø r
relse. Fo r det første m aatte Antallet af B esty relsen s M edlemmer og
M edarbejdere væ re overordentlig sto rt i en s a a sto r B y. D e rnæ st fore
kom det ham tvivlsom t, om det virkelig v a r en god M aade a t skaffe
sig en B esty relse paa, at lade den frem gaa af Valg af den almindelige
Væ lgerk lasse. D er udk ræ vedes baade In teresse for Sagen og Evne
til a t udføre Gerningen, og m an løb F a re for, a t det i S ted e t herfor
blev politiske Hensyn, der blev afgørende for Valget. I Modsætning
til
Salomon,
der mente, at det vilde skabe niere alm indelig Sympati,
n a a r hele Væ lgerk lassen valgte, fandt han, a t den M aade, hvorpaa
U nderstø ttelsesfo ren ingen nu skaffede sig sine M edarbejdere, havde
den gode Side, a t m an fø rst og fremm est k n y tted e dem til sig, som
m an m ente havde virkelig Interesse for Sagen og egnede sig til Ger
ningen. H an havde, siden Fo rslag et fremkom,, tæ n k t m eget over S a
gen, men det havde ikke væ re t ham muligt at finde en tilfredsstillende
Løsning.