151 / 329
— 145 —
Borgbjerg
bek lagede B o rgm esteren s kølige Stilling til Sagen og
fandt, at det nu v a r p aa høje Tid, at Kjøbenhavns Kommune paa dette
Omraade fik samm e S elv sty re, som alle and re Kommuner havde
Overfor B o rgm esteren s F ry g t for, a t politiske Hensyn skulde blive af
gørende ved Valgene, henviste han til, at der ikke i P rov insen havde vist
sig nogensomhelst Ulempe herved . T væ rtim od havde det forøget Befolk
ningens In teresse for V alget og m edført, a t man fik de rigtige Mænd
frem. Med H ensyn til den S tigning i Udgifterne, som Borgm esteren
ogsaa havde nævnt, m a a tte det erindres, at Kommunen fik Refusion
for en Del af H jæ lpekasseudg ifterne i M odsæ tning til Udgifterne ved
Fattigvæ senet, og a t H jæ lpekasseinstitutionen, saaledes som den nu
praktiseredes, i høj G rad b idrog til a t hum anisere F attigund e rstø tte l
sen. B o rgm esteren h avde dvæ let ved alle de Skyggesider, han kunde
finde ved Sagen, og det forekom ham næ sten, a t Borgm esteren med en
lidt pinlig Omhu havde peget p aa V anskeligheder og Ulemper. Meget
af det v a r im idlertid s a a lidt, n a a r man saa til Bunds i det. At der skulde
mange M ennesker til, v a r jo rigtigt, men dem fik man nok. Fak tisk
havde man dem i U nderstøttelsesforen ingen, og det hele betød ikke
andet, end a t man lagde U nderstø ttelsesfo ren ingen over paa et demo-
ki atisk G rundlag. B o rgm esteren s Indvendinger v a r de, der altid fra
konservativ Side kunde g ø re s: Æ ng ste lig h ed ved alt n y t og navnlig
F ryg t for at lægge en S ag i Befolkningens Haand.
O v e rre tssag fø re r C.
Becker
mente, at n aa r man havde en Institu
tion, der i m ange A ar havde v irket godt og upartisk til alle Sider, skulde
man ikke k a ste det faste og sikre over Bord og sty rte sig ud i det
uvisse, blot for a t opfylde nogle P rincipper om folkeligt Selvstyre,
som man vist oven i Købet gjo rde de F attig e en daarlig T jeneste ved at
søge gennem ført p a a dette Om raade. Der v a r nemlig ingen Tvivl om,
at, i det Øjeblik Kommunen gik over til at oprette H jæ lpekasser, vilde
den meget betydelige V irksomhed, som Understøttelsesforeningen fra
gammel Tid havde udøvet, stø tte t p aa p rivate Midler, ganske simpelt
døre op, idet Folk ikke længere vilde give M idler til Foreningen.
Ordføreren,
Salomon,
fandt, a t Borgm esterens Udtalelser gennem-
gaaende v a r p ræ g e t af nogen Vrangvilje, og at der v a r mange af
ans A rgum enter og Indvendinger, som egentlig faldt ind under Kate-
10