152 / 329
— 146 —
gorien P indehuggeri.
Beckers
U d talelser om,
man ikke havde til
stræ kkelig E rfaring med H ensyn til H jæ lpekasser, v a r gan ske u rig
tig, idet H jæ lpekassen kun v a r en Omdannelse, en videre Udvikling
af De F a ttig e s Kasse, som man jo havde kend t i et halv t A arhundrede,
og Gang p aa Gang, n a a r denne S ag havde væ re t til Behandling i R ig s
dagen, havde man baade fra R egeringens og T ingets Side bebrejdet
K jøbenhavns Kommune, at den ikke ejede denne Institution.
I T ilslutning hertil m indede
Borgbjerg
om, at m an, da H jæ lpe
kasseloven fo rberedtes, tilbød K jøbenhavns K omm unalbesty relse at
væ re medbestemm ende ved dens Udformning for K jøbenhavns V ed
kommende. P a a G rund af den ko rte F rist, M inisteren havde givet, var
det den Gang m eget vanskelig t at gø re noget. Fo r saa vidt v a r M agi
stra ten eller Komm unalbestyrelsen sagesløs, men det fo rud sa tte s den
gang fra R egeringens Side, at K jøbenhavn skulde have en lignende
Institution. Overfor
Becker,
der s tæ rk t havde k ritise re t
Salomons
T anke om selve U nde rstø ttelsesfo ren ingens Omdannelse til H jæ lpe
kasse, m aa tte han sige, at dette Fo rslag ganske simpelt betød, at hvis
U nderstø ttelsesfo ren ingen gav sit S am tykk e dertil, vilde man lægge
hele dens O rganisation og Adm inistration til G rund, og fra den Dag,
den saaledes ved tagne Institution tra a d te i V irksomhed, ophørte Un
derstøttelsesforeningen , ophævede sig selv og lod det hele ov erg aa til
den nye Institution, men alt selvfølgelig under den Fo rud sæ tn ing , at
Understø ttelsesfo ren ingen selv frivillig gik med dertil, der v a r ikke
Tale om at »ekspropriere« U nderstø ttelsesfo ren ingen eller dennes
Midler.
Det stillede Fo rslag til Beslutning vedtoges derefter med 22 S tem
m er mod 6, og K ravet om Indførelse af H jæ lpekasseinstitu tionen i
K jøbenhavn v a r saaledes frem sat med overvejende M ajo ritet af B o r
gerrep ræ sen ta tionen .
I Kjøbenhavns Understø ttelsesfo ren ing havde man im idlertid i de
siden 1905 forløbne A ar læ rt a t sæ tte P ris p aa den Ordning, der da
blev indført, og fandt, at det vilde væ re uheldigt at op re tte en selv
stænd ig H jæ lpekase, da det let vilde komme til at virke decentialis^-
rende i Velgørenheden og d ernæ st vilde k ræ ve en betydelig dy re re
Adm inistration. Man saa saaledes p aa det, at Foreningen ikke godt