176 / 329
— 170 —
tion som Understøttelsesfo reningen, u ag te t dennes M edarbejdere med
sto r In teresse og Udholdenhed søgte at gennem føre d ette s to ie og
byrdefulde Hverv. Sagen v a r bl. a. den, a t A rbejdet i V irkeligheden
fo rud sa tte et nøje Kendskab hos hver enkelt M eda rbejder til hele den
kommunale D y rtidso rdn ings System , idet et af Hovedprincipperne i
denne var, at enhver fø rst skulde søge Dyrtidshjselp hos den sødlige
Institution, (A rbejdsløshedskasse, S yg ek asse o. s. v.), hvo rtil han
hø rte, og fø rst n a a r det viste sig, at Ansøgeren efter a t have udny ttet
alle andre H jælpekilder, som Loven stillede til R aad ighed , stad ig var
trængende, skulde han kunne faa H jælp gennem U nd e rstø ttelse sfo i-
eningens Dyrtidsuddeling. Denne Uddeling skulde a lts a a væ re en
S lags Reserve, som man fø rst skulde ty til, n a a r de and re H jæ lpe
kilder havde vist sig utilstrækkelige eller ikke stod til Ansøgerens
Raadighed.
Det blev d a ogsaa, inden der v a r g a a e t m ange M aaneder, nød
vendigt at aflaste Afdelingerne for noget af A rbejdet, og p a a et Møde
i Hovedbestyrelsen den 11. Maj 1916 blev der derfo r tru ffet den O rd
ning, at S ager vedrørende Uddelingen af de 100 000 Kr. til Medlemmer
af A rbejdsløshedskasser, frem tidig skulde besø rges ved Hovedkon
toret, der i dette Øjemed antog nogle
lønnede Undersøgere.
D ette F o r
hold udvikledes yderligere i Slutningen af A a ret 1916, idet F o rre tn ing s
udvalget paa et Møde i Hovedbestyrelsen den 19. Oktober 1916 fore
lagde et Fo rslag om Indretning af en saa k a ld t »
Dyrtidsafdeling
«
paa
Hovedkontoret
med lønnede Undersøgere, der skulde behandle alle
S ager vedrø rende Dyrtidsuddelingen til Fo relæggelse for den kommu
nale Afdeling. Dette Fo rslag vand t im idlertid ikke T ilslutning i Hoved
bestyrelsen , der efter nogen Diskussion ved tog et af Kontorchef
Azur
Levin
stillet Forslag gaaende ud paa, at det skulde s ta a Afdelingerne
frit for selv a t behandle og indstille D y rtid ssag e r til den kommunale
Afdeling, hvis de ønskede det, men at enhver K red sb e sty re r desuden
skulde væ re berettiget til ved Hjælp af sæ rlige dertil ind rettede Kort
a t henvise Sager til Hovedkontorets D y rtidsafdeling , der i saa Fald
skulde væ re forpligtet til a t paatage sig Sagens Behandling. P a a den
anden Side skulde Hovedkontoret væ re forpligtet til at henvise Sager
til Kredsene paa sædvanlig Maade. E fter denne O rdning, der traad te i