177 / 329
— 171 —
Kraft den 1. November 1916, an toges et efterhaanden stigende Antal
lønnede U ndersøgere ved Hovedkontoret. Derimod fandt Foreningens
Ledelse det uforeneligt med Foren ingens P rincipper at lade frivillige
M edarbejdere i de lokale A fdelinger erholde noget Vederlag for
deres Arbejde med disse ek stra o rd inæ re Uddelinger, et Princip,
som man endog gennem førte saa streng t, at man ikke vilde lade en
frivillig M eda rbejder forene S tillingen som saadan med A rbejdet som
lønnet U nde rsøger ved Hovedkontoret.
I det tred ie K rig sa a r tog D y rtiden en foruroligende Vækst, og
selv de m ange om fattende D y rtid sfo ran sta ltn ing e r fra det Offentliges
Side v a r ikke i alle Tilfæ lde i S tand til helt at raade Bod p aa den ty n
gende Byrde, som derved blev lag t p aa den ubemidlede Del af B e
folkningen. D y rtid sloven af 22. December 1915 g jald t for Tiden indtil
den 31. Oktober 1916, og da F o ra rb e jd e rn e til en ny D y rtidslov endnu
ikke paa dette T idspunk t v a r tilendebrag t, fik den gam le Lov forlænget
Gyldighed indtil 31. December s. A. Den
28
. December
1916
stad -
fæstedes den rev iderede Dy rtidslov, og efter Kommunalbestyrelsens
Ønske paa tog Fo reningen sig gennem sin kommunale Afdeling at fo rt
sæ tte den allerede efte r den tidligere Dy rtidslov ivæ rk satte Uddeling
af Pengehjæ lp efte r samm e R eg ler som hidtil. Dog vedtog Hoved
bestyrelsen p aa et Møde den 5 .
Marts
1917
efter Henstilling fra den
kommunale Afdeling en
ændret Forretningsgang
gaaende ud paa, at
fremtidig m aa tte ingen S ag e r ved D yrtidsuddelingen afvises i
For
eningens Kredse eller Afdelinger, der skulde indsende alle saadanne
Sager med Indstilling til den kommunale Afdeling,
hvorhos
Hoved
kontoret kunde henvise Ansøgere direkte til Dyrtidsafdelingen,
forsaa-
vidt de ikke før den 1. J a n u a r 1915 havde søgt og m od taget Hjælp i
Foreningen.
P a a det gam le S y stem indenfor Foreningen, hvorefter det tilkom
Afdelingsformænd og K red sb esty rere at afgøre, hvorvidt en Sag skulde
fremmes til Bevilling eller overhovedet optages til Behandling, v a r der
i og for sig ikke sket noget B rud ved selve Indførelsen af lønnede Un
dersøgere, idet som næ vn t pag. 170 kun K redsbesty rerne kunde hen
vise Sager til B ehandling ved de lønnede Undersøgere, der saaledes
Paa en M aade kom til at udgøre en S lags lønnet Medhjælp for Af