214 / 329
— 206 —
Oplysninger i saa Henseende. Med den paagældende Anbefaler som
Mellemled blev der da tilsendt den Trængende en Hjælp, idet man
først ved Eftersyn i Understøttelsesforeningens Kartotek konstaterede,
at den Trængende ikke i Forvejen fandtes her. Denne Uddeling admini
streredes i nogle Aar fra Foreningens Hovedkontor, og da Foreningen i
1921 bragte i Erfaring, at Centralkomiteen paa Grund af manglende
Midler ikke saa sig i Stand til at fortsætte Uddelingen, paatog Forenin
gen sig i Forstaaelse med Komiteen at søge at træde hjælpende til
overfor de af Komiteen hjulpne i det Omfang, hvori dels Foreningens
Midler, dels den noget ændrede Forretningsgang, som Foreningen
mente at maatte anvende, tillod det.
Efter forudgaaende Forhandling i hvert enkelt Tilfælde med dem,
der i sin Tid havde anbefalet den paagældende til Dronningens Cen
tralkomite, ydede Foreningen derefter Hjælp i et stort Antal Tilfælde
af denne Art, og det lykkedes herved Foreningen ret hurtigt at faa
Kendskab til mange af dem, som den maa anse det for vigtigst, at den
for sit Vedkommende hjælper. Ligesom Foreningen efter at have faaet
Kendskab til dem bevarer Forbindelsen med dem, saaledes modtager
den altid med Glæde Oplysning om Tilfælde af denne Art og kræver
ikke i noget af disse Tilfælde direkte Ansøgning eller personlig Hen
vendelse fra den paagældende Trængende for at tage sig af Sagen.
At opstille bestemte Rammer, f. Eks. Indtægtsgrænser, for, hvilke
Personer der falder ind under den nævnte Kategori af Trængende, er
ikke muligt. De findes i alle Samfundslag og ofte i meget stor Fattig
dom. Men ret naturligt vil det oftest dreje sig om Personer, der
tilhører et højere socialt Niveau end det, hvortil de fleste af
Hjælpekassens Ansøgere hører, hvilket allerede turde følge af, at
Hjælpekassens Opgave efter Loven er »midlertidig at støtte værdige
Trængende i deres Bestræbelser for at ernære sig uden Hjælp af
Fattigvæsenet« eller, som det ogsaa kort udtrykkes, »holde Folk fri af
Fattigvæsenet«. I den korte Tid, der er forløbet, siden Foreningen har
taget sig særlig af »pauvres honteux«, har Erfaringen godtgjort, hvor
vanskeligt det ofte er at faa ydet disse Mennesker den nødvendige
Hjælp, fordi de selv holder sig saa meget tilbage og ikke vil være deres
Nød bekendt, og en nødvendig Forudsætning for, at Arbejdet over