216 / 329
— 2 0 8 —
i de — ganske vist ikke mange — Tilfælde, hvor det efter Samraad
med Forsørgelsesvæsenet maa anses for muligt at fii paagældende
fra paany at falde tilbage til Fattigvæsenet, hvis Foreningen yder
Hjælp, indtil den ydede Fattighjælp ikke længere hindrer en eventuelt
senere fornøden Hjælp fra Hjælpekassen.
Som et Tilfælde af lignende Art kan endelig nævnes
P e rson e r, der
oppebæ rer A ld e rs re n te
,
idet disse ligeledes er ubetinget udelukket fra
Hjælp af Hjælpekassen, medens Foreningen
u n d ta g e lse sv is
kan hjælpe.
Da Aldersrenten ydes med et fast lovbestemt Beløb, kan der indtræde
særlige Forhold, hvortil Loven ikke har kunnet tage Hensyn, og hvor
ved en Aldersrentenyder kommer i Nød. Foreningen har da igennem
sine mere bøjelige Regler en Mulighed for at kunne træde hjælpende
til i et saadant Tilfælde.
Det har dog vist sig, at Foreningen ikke ganske kan blive staaende
ved den nævnte teoretiske Sondring, men i
P ra k s is
ogsaa bliver stillet
overfor Spørgsmaalet om, hvorvidt den skal hjælpe
i T ilfæ ld e , hvo r
H jæ lpeka ssen
vel ikke ved Lovens Bestemmelser er udelukket fra at
hjælpe, men dog
a f and re G runde ik k e h a r set sig i S ta n d t il a t y d e den
fo rnødne H jæ lp ,
f. Eks. fordi det ansøgte Formaal ligger noget fjernere
for Hjælpekassen, hvis Opgave som nævnt er at støtte Trængende
i deres Bestræbelser for at ernære sig uden Hjælp af Fattigvæsenet,
eller fordi Ansøgeren fra Hjælpekassen har oppebaaret saa megen
Hjælp, at Hjælpekassen ikke for sit Vedkommende mener det forsvar
ligt at yde yderligere Understøttelse. Forsaavidt der i saadanne 1 il
fælde sker Henvendelse til Foreningen, kan denne, naar den skønnet,
at paagældende er værdig og trængende til Hjælp eller til yderligere
H jæ lp ,
und tage lse svis
yde saadan, medens Foreningen iøvrigt ikke
yder almindelig Hjælp til Personer, der nyder eller har nydt Hjælp af
Hjælpekassen. Det er dog naturligvis et Omraade, hvor Foreningen
maa udvise stor Varsomhed med at hjælpe, for at dens nu begrænsede
Midler ikke herved skal blive utilstrækkelige til de foran omtalte meie
paatrængende Opgaver, Hjælp til »pauvres honteux« og til Enker med
Børn, og til de i det følgende nævnte specielle Former for Hjælp.
Ved Siden af de hidtil nævnte Opgaver, der væsentlig bestaar i
A fh jæ lp n in g a f Nød og T ra n g i A lm in d e lig h e d ,
har Foreningen en