125 / 153
118
I Henseende til Skatternes Fordeling, skal jeg til
lade mig at gjøre følgende Bemærkninger:
Sammenholdes de udenbyes Eiendommes Skat med
de indenbyes, viser det sig, at de første ingenlunde be
tale mere end de sidste, de ere tvertimod noget mindre
beskattede. Det kunde nu antages, at dette kun var
tilsyneladende, idet man paa Grund af den Kjendsgjerning,
at de indenbyes Grunde ere langt stærkere bebyggede
end de udenbyes, kunde fristes til at slutte, at Grundens
Værdi i de sidste udgjør en forholdsviis større Deel af
Eiendomsværdien end i de første, men der finder netop
det Omvendte Sted. Af de indenbyes Eiendommes sam
lede Værdi hidrører nemlig 25 ,s pCt. fra Grunden og
74,5
fra Bygningerne, af de udenbyes respective
2 0 ,2
pCt. og 7 9
,8
pCt. Forholdet er saaledes endog gunsti
gere for de udenbyes end Tabel C. viser.
Det uheldigst stillede Kvarteer er Christianshavns,
som betaler 1 0
,9
pro Mille, det lavest beskattede er F ri
mands med
8,5
pro Mille. Der betales saaledes 100 Kd.
aarlig mere i det første end i det sidste for hver 5 0 ,0 0 0
Rd.s Værdi. Det er ganske vist en Forskjel, som nødig
burde existere, men den er formeentlig dog ikke større,
end at man tør udtale, at der ikke er noget Qvarteer.
som er særlig begunstiget eller særlig bebyrdet.
Langt større Betydning har derimod Skatternes
Fordeling paa de enkelte Eiendomme. Af Tabel A. frem-
gaaer, at der paa Middelpromillen, 10, falder tiere Eien
domme end paa nogen af de andre, men at det ikke er
nogen ringe Deel af samtlige Eiendomme, som svare
enten mere eller mindre, sees bedst af følgende Oversigt,
der af samtlige Eiendomme mellem 5 og 15 pro Mille
angiver, hvormange Procent der findes i hver pro Mille.