130 / 153
123
dog maa jeg strax bemærke, at jeg ikke kjender saa-
meget til Frederiksbergs Beskatning, at jeg kan udtale
noget Bestemt i denne Henseende. Men der kan dog
neppe være nogen Tvivl om, at denne Communes stærke
Tilvæxt, der fra 1 8 5 5—60 udgjorde 88 pCt., medens
Kjøbenhavns i samme Tid kun var 8 pCt., for en væ
sentlig Deel skyldes Skatteforholdet, og denne Concurrenee
vil med Communicationsmidlernes Udvikling blive større,
og det bliver maaskee ogsaa muligt for andre Communer
at tage Deel i den.
Det bestaaende Skattesystem medfører dernæst en
anden langt større Ulempe for Communen. For alle nu
existerende Bygninger ere Skatterne saaledes fixerede, at
Skattebeløbet kun vil forøges derved, at Assurancesum
merne blive høiere, efterhaanden som Pengenes Værdi
synker, men da Skatten af Assurancesummen kun udgjør
omtr. Vo af det hele Skattebeløb, kan denne Forøgelse
aldeles lades ude af Betragtning, og følgelig vil Com
munen ikke faae nogen forøget Indtægt, hvormeget deres
Værdi end stiger, hvad enten dette nu er en Følge af,
at Pengenes Værdi synker, eller fordi de blive mere
indbringende paa Grund af Byens Udvidelse, eller fordi
der skeer Anlæg og Indretninger, paa hvilke Grundeierne
i Reglen aldeles ingen Indflydelse have, saasom Anlæg
af Sporveie og Jernbaner, Gaders Udvidelse m. m. Disse
Factorer ere bestandig virksomme, der vil med de bestaa
ende Skatteregler skee en stadig Dalen af Skattens For
hold til Værdien, der vil med hvert Aar fremkomme
flere og flere Eiendonnne, som betale en uforholdsmæssig
lille Skat. Samtidigt dermed vil med Pengenes Synken
Communens Udgifter til Gadernes Vedligeholdelse blive
forøgede, og netop de Gader, der stige stærkest i Værdi,
i hvilke derfor ogsaa Eiendommenes Skatter blive mindst,
ville gjøre større Fordringer til Communen, de ville
fordre stærkere Polititilsyn, større Udgifter til Dagreno
vationen, bedre Brolægning, hyppigere Reparation af den