132 / 153
125
at finde hver Eiendoms absolute Værdi. Man skal ikke
ramme den Eier, som ved en fornuftig og dygtig Be
styrelse af sin Eiendom bringer mere ud af den, end der
vilde fremkomme under sædvanlige Omstændigheder.
Ligesaalidt skal den Eier begunstiges, som ved den mod
satte Fremgangsmaade, ved at lade Eiendommen forfalde
og ved at holde daarlig Orden i den, faaer et mindre
Udbytte.
Man skal finde den Værdi, som en Eiendom
har under almindelige Forhold, ved Middeldygtighed og
Middelcapital. Dette troer jeg vil naaes, naar de taxeres
paa den Maade, som allerede er skeet af Commissionen.
Skulde man end herved ikke strax finde det Eette, kan
Forandringer i Keglerne derfor aldrig faae nogen meget
indgribende Virkning og de vilde derfor ikke være vanskelige
a t foretage. Det er rimeligt, at man bliver nødsaget til at
behandle ubebyggede eller kun lidet bebyggede Grunde paa
en, fra de øvrige noget forskjellig Maade, og jeg er ogsaa
tilbøielig til at troe, at Eeductionen af dybe Grunde
burde skee efter noget andre Kegler end de af Commis
sionen vedtagne. Jeg skal imidlertid ikke udvikle dette
nærmere, da jeg troer, at Commissionen først maa komme
til et llesultat om, hvorvidt et Beskatningssystem som
det foreslaaede overhovedet bør søges tilveiebragt, førend
der tages Bestemmelse om Detailspørgsmaal, af hvilke
der selvfølgelig d l blive mange.
Det Forhold, hvori Eiendomsskatterne skulle staae
til Værdien, kan nu bestemmes efter det foreliggende
Materiale.
Naar Skatterne ansættes til 10 pro Mille,
faaer man det samme Beløb som hidtil, det ligger derfor
nærmest at vælge dette Forhold, men der kan dog være
adskilligt, som taler for at tage en lavere pro Mille. Af
samme Grund, som ovenfor skal jeg ikke berøre dette
nærmere, men skal med Benyttelsen af Talstørrelser af
det foreliggende Materiale søge at forklare, hvorledes
jeg havde tænkt mig Overgangen fra det nuværende
System.