133 / 153
1*26
Jeg antager, at Eiendoinsskatterne ansættes til 10
pro Mille af Værdien.
For alle Eiendomme, som svareunder 10 pro
Mille, opgjøres Forskjellen mellem det, de betale og det
de skulde betale. Det saaledes fremkomne Beløb kan
enten gives disse Eiendomme som en permanent F rita
gelse, saa a t disse Eiendomme blive underkastede den
almindelige Forhøielse, som er en Følge af Værdiforhøi-
elsen, men at der fra deres Skat altid drages det nævnte,
eengang for alle fastslaaede Beløb, eller bemeldte F ri
tagelse gjøres ikke permanent, men aftager gradeviis i
en meget lang Aarrække, 25 eller 60 Aar, medens der
iøvrigt forholdes som ovenfor.
For de Eiendomme, som betale over 10 pr. Mille,
fastsættes en Maximumspromille, som Skatten ikke maa
overstige, jeg vil antage 15 pro Mille, og for alle Eien
domme, som svare over 15 pro Mille, fradrages saameget,
at deres Skat synker til 15 pro Mille.
Denne Maxi
mumspromille nedsættes hvert Aar, idet man anvender
en Deel af den aarlige Forøgelse af Skatterne, maaskee
kun den, som hidrører fra Forhøielsen af de Eiendomme,
som betale under 10 pro Mille, til at nedsætte Skatten
for alle Eiendomme, som svare over 15 pro Mille. Den
bliver da næste Aar maaskee 1 4 3/ 4, det følgende Aar
maaskee 14 y2, og saaledes fortsættes, indtil alle de om
handlede Eiendommes Skatter ere sunkne til 10 pro
Mille.
Ved alle nye Bygningers Opførelse eller Tilbygnin
ger til eller Forandringer i gamle Bygninger, beregnes
Skatterne efter de gamle Hegler, og hvis Skatten da
falder mellem 10 pro Mille og Maximumspromillen, an
sættes den foreløbig til denne Skat, men naar dens pro
Mille engang bliver Maximumspromille, bliver den nedsat
paa samme Maade, som for de øvrige Eiendomme. Hvis
Skatten bliver under 10 pro Mille, ansættes Eiendommen