127
til 10 pro Mille, bliver den over Maximumspromillen,
ansættes den til denne,
Idet jeg foreslog Overgangen ordnet paa den oven
for anførte Maade, navnlig troede det nødvendigt ved
alle Bygningsforandringer ikke strax at beregne Skatten
til 10 pro Mille af Værdien, hvilket formeentlig er det
Naturligste, var Grunden den, at jeg antog, at man i de
udenbyes Qvarterer vilde finde mange Eiendomme, der
svarede en meget høi pro Mille, saa at der hyppig vilde
indtræde det Tilfælde, at en nyopført Bygning, hvis Skat
var beregnet efter Værdien, vilde i en Aarrække komme
til at betale langt mindre end en ældre Naboeiendom,
Det viser sig imidlertid efter Protocollen, at hvis den
nye Skat bestemmes til 10 pro Mille, vil dette Tilfælde
kun meget sjeldent indtræde.
Man kan derfor danne
Overgangen paa følgende Maade: Fra en bestemt Tid
ansættes alle Eiendomme til 10 pro Mille af Værdien,
og Forskjellen mellem det, de hidtil betale, og det, de
nu skulle betale, hvad enten den er positiv eller negativ,
amortiseres med en vis Deel, f. Ex. V10 pro Mille af
Værdien. Ved alle nye Ansættelser beregnes Skatten til
10 pro Mille af Værdien. Have vi f. Ex. en Eiendom,
hvis Værdi er 5 0 ,0 0 0 Rd. Den skal altsaa betale 500
Rd, aarlig, men den betaler maaskee kun 4 5 0 Rd. Fra
denne Eiendoms aarlige Skat (500 Rd.) fradrages i det
første Aar 50 Rd., det næste Aar 45 Rd., det følgende
Aar 40 Rd. o. s. v.
Er der en Eiendom, hvis Værdi
er 1 0 ,0 0 0 Rd., skal den svare 100 Rd., men den be
taler maaskee 150 Rd.
Denne Eiendoms aarlige Skat
(1 0 0 Rd.) bliver i det første Aar forøget med 50 Rd.,
i det næste Aar med 45 Rd., i det tredie Aar med 48
Rd. o. s. v. Hvis der paa denne Eiendom udføres en
Bygningsforandring, hvorved dens Værdi i det tredie Aar
bliver 2 0 ,0 0 0 Rd., dens Skat altsaa 200 Rd., saa læg
ges dertil 48 Rd., i det fjerde Aar 47 Rd. o. s. v.
Denne Fremgangsmaade har den Fordeel, at Syste-