135 / 153
128
met træder strax i Kraft, hvorfor det hurtigere vil vise
sin gavnlige Indflydelse. Det er tillige en simplere og
lettere forstaaelig Maade.
Det foreslaaede System bør omfatte baade kongelige
og communale Skatter, der bor dannes een Eiendoms-
skat, som deles af Staten og Communen i det nu be-
staaende Forhold, nemlig omtrent som 3 til 7. Hvis
Systemet kun anvendtes paa de communale Skatter,
vilde derved vel være skeet et Fremskridt, men den
fulde Nytte vilde ikke naaes, og jeg kan ikke see, at
der fra Statens Side kan være Noget at indvende der
imod.
K r a c k.
Til denne Forklaring kan Commissionen henvise og
i meget kan den slutte sig dens Indhold.
Bygnings-
Dog er der et Hovedpunct, hvori Commissionen ikke
holdes uden-
^an tiltræde Stadsconducteurens Mening. Dette angaaer
for Forsla-
Behandlingen af Statsskatten, Bygningsafgiften. Denne
handlefsær"
61 som ^oran
°p ly st
en Skat, der rammer hele Riget,
skilt.
om end med nogle Afvigelser for Kjøbenhavns Vedkom
mende.
Dens Hovedtanke er at ramme alle lige, og
derfor betaler den langt ude paa Jyllands Hede liggende
bygningsskatpligtige Bygning ligesaa stor Skat som den
m idt i den nærsomste Kjøbstad beliggende Bygning af
samme Assuranceværdi.
Allerede i flere Aar har der
paa Rigsdagen været Tale om forandrede Lovbestem
melser angaaende Bygningsskatten, og Forslag derom ere
endogsaa fremkomne fra Regjeringen, dog nærmest i
Retningen af at udvide Forpligtelsen til alle Landbyg
ninger. Yderligere Forslag herom ere bebudede, deres
Retning er det vanskeligt at angive.
Den radicaleste
Ordning af Sagen vilde være, om Finantsernes Tilstand
tillod ganske at lade denne i mange Henseender uhen
sigtsmæssige og besværlige Skat bortfalde (den indbragte