130
selv seet fra denne Side, kan det være tvivlsomt, om
man i alt Fald ikke for Tiden bor gribe ind i Stats
skatterne; Bygningsafgiften er nu engang en Statsskat og
maa helst vedblive at falde der, livor Staten liar lagt
den ; er der Ulemper ved den, er det Statsstyrelsen,
som maa afhjælpe dem, og de blive snarere afhjulpne,
naar de blive staaende, som de ere, end naar Communen
indlader sig paa at udjævne dem. Udjævningen kan
ievrigt ikke skee, uden at den ene Grundeier kommer til
at betale mere til Staten, end den nuværende Lovgivning
paalægger ham, og derimod synes han at kunne gjore en
berettiget Indsigelse saameget mere, som denne Skat,
langt mere end de efter deres Natur bevægelige Com-
muneskatter i den Række af næsten 70 Aar, der ere
kengaaede, siden denne Skat i sit Hovedbeløb, og de
næsten 60 Aar, der ere hengaaede, siden dens endelige
Belob fastsattes, har antaget Charakteren af en Grund
skat. Skulde de Overveielser, som den nærmeste Tid
vistnok vil fremkalde, lede til en Omordning af Byg
ningsafgiften, ved hvilken der altid maa blive fremtræ
dende et Moment, som er de communale Skatter uved
kommende, nemlig Forholdsmæssighed ikke blot inden
Communens Grændser, men ogsaa inden Statens Grænd-
ser, saa vilde man dog rimeligviis komme til at lade
saadanne nye Regler træde i Kraft ogsaa i Kjobenhavn
og derved blive nødt til at forlade de Grundlag, som
mulig ellers vil blive vedtaget for Communens Skatter af
faste Eiendomme. Det er desuden efter den foran udviklede
Betragtning af Eiendomsskatterne ikke i sig selv noget,
som fortjener at modarbeides, at man ved de foranførte
Hensyn kommer til det Resultat, at der i alt Fald
indtil videre bliver liggende paa alle kjøbenhavnske Grund-
eiendomme en gammel fastslaaet Afgift, omtrent saa stor
som 3,5 af alle nuværende kongelige og communale
Eiendomsskatter. De foreslaaede Forandringer i de com
munale Skatteforhold ville da blive mindre følelige, vække