127 / 153
120
forandres efter Stedet, og kun i Grundskatten indtræder
Beliggenheden, som, hvorvel de i denne Henseende givne
Bestemmelser ikke svare til de nuværende Forhold, dog
endnu udøver nogen Indflydelse; man sammenligne
saaledes Dronningensgade med Lille Kongensgade. Der
imod ere de store Skatter, Bygningsafgift og Arealskat,
eens, hvorsomhelst en Bygning ligger, forsaavidt den er
forsynet med Vand, og da disse Skatter ere knyttede
til Bygningernes Areal samt deres Fordeling mellem
Forhuus og Sidehuus, ville 2 Eiendomme af samme
Værdi men med forskjellig Omordning af Bygningerne
svare forskjellig Skat. Deraf følger, at endog i samme
Gade, hvor Grundene ere ansatte til samme Taxt. og
hvor der er samme Grundskat og Brolægningskat, faae
Eiendommene ikke samme pro Mille. Imidlertid viser
Protocollen, at Variationerne i de enkelte Gader ikke
ere store; der er i Reglen en Forskjel af 1 a 2 pro
Mille, og er der en enkelt høiere iblandt dem, kan
Grunden hyppig paavises.
Denne Eensartethed lindes
imidlertid kun for de indenbyes Eiendomme, thi i de
udenbyes Qvarterer er der stor Forskjel. hvilket hidrører
fra den før omtalte uforholdsmæssig lille Skat af Grun
dene, hvorved bevirkes, at en lille og en stor Grund,
der have ligestore Bygninger, betale paa det Nærmeste
lige meget i Skat, medens deres Værdi er høist for
skjellig.
Beskatningens Forhold til Værdien paa de forskjel-
lige Steder kan formeentlig bedst anskueliggjøres ved at
tænke sig den samme Eiendom benllyttet til forskjellige
Gader og paa hvert Sted beregne dens Skat, dens
Værdi og Skattens pro Mille af Værdien. Til Exempel
har jeg valgt en existerende Eiendom med 25 Alens
Facade, 100 Alens Dybde, og med Bygninger, der ere
assurerede for 4 6 , 1 0 0 Rd. Forholdet for denne Eien
dom vil stille sig saaledes: