CommSkatterAfDeFasteEjendomme

sammensattes og afgav sin Betænkning under 23de Au

gust 1856. Oomm'issionen kom til den Overbevisning,

at det forat naae et praktisk Resultat vilde være rettest

i det Væsenlige at holde sig til de hidtil gjaldende

Hegler for Grundtaxten indenfor Voldene alene med de

Forandringer, som Forstædernes særegne Forhold gjorde

nødvendige. Den antog nemlig, at Beskatningsnormen

indenfor Voldene i sine Hovedtræk var rigtig, da Grun

dens Størrelse og Beliggenhed i Forening med Værdien

af de Bygninger, som findes paa Grunden, upaatvivlelig

ere de Momenter, som væsenlig bør komme i Betragtning

ved en Grundtaxt og den væsentligste Indvending imod

den daværende Grundtaxt var, at Taxten var bleven staa-

ende uforandret, uagtet de Værdier, hvorefter den var

beregnet, havde forandret sig. Der fremhævedes Nød

vendigheden af ligeoverfor Forstæderne at tage Hensyn

til Beliggenhedsværdien og heller ikke at lade Bygnings

værdien være upaaagtet, da ellers de ubebyggede Grunde

vilde komme til at bære for høie Afgifter, og endelig

erklærede denne Commission sig imod den i Betænkningen

af 1853 fremførte Yttring, at Grunden i og for sig be

tragtet næsten ikke har nogen Værdi, henvisende til den

fordeelagtige Benyttelse, der ofte gjøres af Grunden, og

det Ubillige i. at store ubebyggede Strækninger i For

stæderne skulde fritages for at bidrage til Udgifterne ved

Brolægnings- og Veivæsenet, Gaderenovationen o. s. v.

Commissionen maatte derfor tilraade, at ogsaa Grundtaxt-

ansættelserne indenfor Voldene bleve omregulerede. Vel

<>r det saa, siger (’ommissionen, som væsenligt anføres

imod Forandringer i Ligningen af Skatterne paa faste

Eiendomme, at Ulighederne have udjævnet sig i Tidens

Løb ved at være tagne i Betragtning ved Bestemmelsen

af de Værdier, til hvilke Biendommene i Tidens Løb ere

bievne overdragne fra Mand til Mand, og at en vis Fast

hed i Afgiftssystemet altid er ønskelig, navnlig hvad

faste Eiendomme angaaer, men Principet er dog og bor