39
i Gadejord og Indjord, eftersom Grundene udenfor Voldene
have en saa stor Udstrækning og kun for en ringe Deel
ere bebyggede og mange ganske ubebyggede. Kun for-
saavidt en Grund virkehg er bebygget, kan den taxeres
som Byggegrund; dens Værdi som saadan stiger med
Bygningernes Omfang, og Forøgelsen af Værdien ved Be
byggelsen bør derfor udtrykkes ved at tillægge visse
Procent af Bygningsværdien; da Værdiforøgelsen er større
jo fordeelagtigere Bygningernes Værdi er, saa maa Pro
centens Størrelse voxe med Beliggenhedens Fordeelagtig-
hed, dog kun efter en Classification af Grundene med visse for
eensartede Grunde lige store Procenter. Der foresloges saale-
des et fra det hidtil gjældende Grundtaxtsystem ganske for-
skjelligt Grundtaxtsystem udenfor Voldene, hvori Beliggen
hedsværdien slet ikke kom i Betragtning med Hensyn til de
ubebyggede Grunde, der ansattes til Skat efter den Leie, som
de efter deres forskjellige Benyttelse kunde indbringe, ind-
deelte i saa Henseende i 4 Classer, og hvori bebyggede
Grundes Udstrækning ikke fik nogen særskilt Betydning,
men beholdt deres Taxt som ubebyggede Grunde med
Tillæg af visse Procent af de paa dem opførte Bygningers
Værdi, saaledes at disse Procents Størrelse classeviis
voxede med Beliggenhedens Fordeelagtighed.
Forholdsmæssigheden imellem den uforandrede
Grundtaxt indenfor Voldene og den nye Grundtaxt uden
for Voldene søgtes opnaaet ved at udfinde, hvor stor en
Sum af de indenbyes Eiendommes virkelige Værdi der
bærer 1 Portion Grundtaxt. Nogen Vurdering af Eien-
dommene indenfor Voldene forelaae imidlertid ikke, og
man benyttede i Stedet derfor en Commissionen med-
deelt Fortegnelse over alle de Handeler, som havde
fundet Sted med indenbyes og udenbyes Eiendomme i de
10 Aar fra 1ste Januar 1845 til sidste December 1854,
forsaavidt disse kunde erfares af de thinglæste Skjøder
med Angivelse af deres Kjøbesummer, hvortil Assurance
summerne vare føiede. Fortegnelsen omfattede omtrent