38
dog være, at Beskatningen retter sig efter den Fordeel,
som Eiendommene indbringe eller ved sædvanlig Benyt
telse kunne indbringe, og naar Forholdet i Tidens Lob
er blevet saa stærkt forrykket som her, bør der sørges
for det rigtige Forholds Gjenoprettelse«. Der henvises
derhos til, at Grundtaxten i Kjøbenhavn er omreguleret
i 1690 , 1756 og 1812 , og at selv en ny Hartkorns-
matrikkel er bleven indført, at Skatterne ikke ved Bereg
ningen af Eiendommenes Værdi var et væsentligt Mo
ment. især da de communale Skatter ikke vare af nogen
fast Størrelse, og at Omordningen overhovedet ikke
vilde drage betydelige Følger efter sig, da en Forøgelse
kun vilde falde
paa.deEiendomme, som ved den stegne
Leieindtægt let kunde bære dem, og ved Forstædernes
Inddragelse under Beskatningen igjen vilde faae nogen
Skattenedsættelse.
Omreguleringen formentes ikke at
ville blive noget overordentlig vidtløftigt eller besværligt
Arbeide, da man hvad Værdiansættelsen af Grundene an-
gaaer kunde indskrænke sig til at udfinde en Taxt for
hver Gade eller for større Afdelinger af hver Gade, og
Opmaalingerne af Grundenes Størrelse samt Bygningernes
Værdi haves, de sidste ved Assurancesummerne.
Det af Commissionen paa disse Betragtninger byg
gede Lovforslag, hvis
l
1 lød saaledes: »Den nuværende
Grundmatrikul for de kjøbenhavnske Eiendomme indenfor
Voldene bliver at gjennemgaae og forandre og Eien
dommene paa Kjøbenhavns Grund udenfor Voldene at
ansætte til Grundtaxt i Overeensstemmelse med de
Kegler, som i det Følgende fastsættes« (og disse Kegler
vare med enkelte Forandringer de samme indenfor Vol
dene og udenfor Voldene) vandt imidlertid ikke Flertal
for sig i Communalbestyrelsen, der foretrak et Ændrings
forslag af et Medlem udenfor Commissionen. Dette gaaer
ud fra, at det ikke skulde være foreneligt med en rigtig
Vurdering af Grundene udenfor Voldene at anvende paa
dem den indenfor Voldene gjæklende Deling af Grundene