59
Maade at skyldsætte de faste Eiendomme paa, som kunde
gjore det unødvendigt at beholde 2 forskjellige Grund
lag: Arealet og Grundtaxten, og hvis Brolægningsskatten
skal bevares, endnu en tredie. Heller ikke bør det lades
upaaagtet, at Byrden for Eiendommene udenfor Voldene,
hvis de nuværende Forhold vedvare, synes at være saa
sto r, at det er sandsynligt, a t man ved den i Lov om
den udenbyes Grundtaxt af 14de Decbr. 1857 §
6
fast
satte Overveielse, der skal være -sluttet inden Udgangen
af Aaret 1862 , maa komme til en Nedsættelse af de
udenbyes Grundtaxtportioner.
Bisse Betragtninger med
føre, at man ikke bør betragte Lovforslagets Bestemmel
ser som endelige, men snarere ønske Beskatningsforhol
dene ved de kjøbenhavnske Eiendomme undergivne en
nøie Prøvelse, som kunde lede til Udfindelse af et bedre
Grundlag for Fordelingen. Vi tænke os imidlertid ikke,
at dette skulde medføre en heel Omlægning af de en
keltes Eiendommes Afgifter; største Delen af de enhver
Eiendom paahvilende Byrder burde vistnok blive uforan
dret paahvilende samme som en A rt Gammelskat, og
den nye Ligningsmaade kun anvendes paa en ringere
Deel og paa senere Skatteforhøielser, hvis saadanne skulde
blive nødvendige.
Ved Siden heraf turde det fortjene
Overveielse, om der ikke burde fastsættes et vist Forhold,
hvori de Beløb, som ikke kunne tilveiebringes ved andre
Indtægter end Paaligning, skulde fordeles mellem de
faste Eiendomme og Indkomsten, og hvorved Muligheden
af at forhøie eller nedsætte Eiendomsskatterne bevaredes,
uden at disse vilde være undergiven saa megen Afvexling
som nu«.
Disse Forhandlinger ledede til, at ved Lov af 1
9
deLoven
af
19
de
Februar 1861 om en Omordning af de communale Skat-Fel>ruarI861*
teriKjøbenhavn, bleve de communale Skatter af faste Eien
domme i Kjøbenhavn bestemte til faste Beløb aarlig,
nemlig: