54
lige Udgifter være sig af kvilkensomhelst Art, forsaavidt
de kunne tilstrække, og forsaavidt de ikke kunne dette,
hvilket hidtil har været Tilfældet og ikke kan ventes
at ville blive anderledes, dækkes det Manglende ved den
almindelige personlige Indkomstskat.
De faste Eien-
domme ere nu saaledes stillede, at deres Afgifter baade
til Staten og til Communen ere uforandrede Aar for
Aar, forsaavidt ikke Bygningsforandring eller Omvurde
ring af Bygningerne eller af Beliggenhedsværdien foran
lediger nogen Forøgelse eller Nedsættelse. Skattebeløbets
samlede Sum til Indtægt for Communen kan væsenlig
kun stige ved nye Bygningers Opførelse eller ældres
Udvidelse, eller Omvurdering og Grundenes forandrede
Classification. Skjøndt Brandvæsensafgiften først indfør
tes ved en senere Lov, er den dog ganske stillet lige
med de øvrige Afgifter af de faste Eiendomme, hvad dens
Uforanderlighed angaaer,
Denne væsenlige Reform i det kjøbenkavnske
Forhandlin-
Skattevæsen indlededes ved Indenrigsminister Monrads
=erne d e r o m .v e ls e til Magistraten af 5te Juli 186 0 (jfr. Borger-
repræsentaternes Forhandlinger XXI p.
66
og Rigsdags
tidenden 12te Session Anhang A. Spalte 729 ft'.), hvori det
hedder »Ministeriet har tillige troet, at den foreliggende
Leilighed bør benyttes til at søge en Modification tilveie-
bragt i den Maade, hvorpaa de til Dækning af Udgif
terne til Stadens Fattigvæsen fornødne Midler hidtil ere
tilveiebragte, idet man ikke kan Andet end finde, at
Fattigskatten, saaledes som den nu med et efter F attig
væsenets Behov a a r 1i g t vexlende Beløb lignes efter
Arealet, er en mindre billig og principrigtig Beskatnings-
maade. Forsaavidt nemlig en Arealskat falder paa ved
kommende Eiere, virker den paa samme Maade som et
Capitalafdrag ligt Skatten capitaliseret, og forsaavidt den,
hvad der vil være det sædvanlige, falder paa vedkom
mende Leiere, skjønnes den ikke at give et hensigts- j
svarende Fundament for Beskatningen, da Huusleien ikke