CommSkatterAfDeFasteEjendomme

nerkassens Regning, altsaa ved Hjælp af Stadens ikke til

særskilt Anvendelse bestemte Indtægter, og, livis disse

ikke kunde dække de Kassen paahvilende Udgifter, ved

den personlige Skat, Næringsskatten. Forstæderne udre

dede saaledes intet særskilt Bidrag til disse dem væsent

lig vedkommende Udgifter, uagtet Fordringerne i denne

Henseende stege ved Bebyggelsens Tiltagelse. Da det

ikke lod sig gjøre at anvende Brolægningsskattens i og

for sig uhensigtsmæssige Basis, der alene rettede sig

efter Gadernes Brede og Bygningernes Facade, udenBrolæguings

Hensyn til disse Bygningers større eller mindre Fordeel- °£

agtighed, paa Forstæderne, hvor Gader og Veie ofte ere stæderne.

meget bredere end indenfor Voldene og Eiendommene

omvendt ofte af ringere Værdi eller Grundene ubebyg

gede, foreslog den i 1856 sammentraadte Commis

sion angaaende Grundtaxtens Udvidelse til Forstæderne

at ligne saavel Brolægningsvæsenets som Veivæsenets

Udgifter paa Grundtaxten, imod at en denne hidtil paa

hvilende omtrent ligesaa stor Afgift som Veivæsenets

Udgifter, nemlig til Vægtervæsenet, belastedes den per

sonlige Skat, der hidtil havde baaret Veivæsenets Ud

gifter. Derimod foreslog den senere combinerede Co

mité den Regel, som findes i Lov af 14de Decbr.

.1857 § 12 og som støtter sig til den Beregning, at hvis

man havde lignet Brolægningsskattens Beløb paa den uden

byes Grundtaxt, vilde 1 Portion af denne have kommet

til at svare samme Beløb, som 5 Kv.-Favne Steenhro,

men for at være sikker paa ikke at gaae de udenbyes

Grunde for næ r, paalagdes der disse ikkun at betale for

hver Portion Grundtaxt, hvad der lignedes paa 4 Kv.-

Favne Steenbro indenfor Voldene. For at bevare Forholdet

til Hovedkassen, der hidtil havde baaret Veivæsenets Ud

gifter alene, bleve Brolægningsvæsenets og Veivæsenets

Udgifter, der efter flere Aars Gjennemsnit ikke havde

været meget forskjellige i Størrelse, slaaede sammen og

Halvdelen paalagt Hovedkassen og Resten fordeelt paa