svare Skat af deres Forhuse, som om disse laae udtil
Gade. De forskjellige Skridt, som i denne Anledning
foretoges navnlig af Bestyrelsen for Kjøbenhavns uden
byes Grundeierforening forat bevirke en Forandring
heri, blandt andet ved Henvendelse til Domstolene (Dom
af 5te Decbr. 1859 J. U. 186 0 p. 136) og til Kigs
dagen, bleve forgjæves, og efterhaanden som Nettet af
offentlige Gader ej blevet udvidet til at naae flere af
disse Bygninger, og efterat Regjeringens Fortolkning har
været forud bekjendt for dem, der senere have bygget un
der lignende Omstændigheder, har dette Klagepunct tabt
sin Betydenhed.
C. Brolægningsskatten.
Brolæg-
Efterat Steenbroen paa Stadens Gader, Torve og
mngsskatten.pladser tidligere var bleven bekostet og vedligeholdt af
Huus- og Gaardeierne samt andre Vedkommende hver
for sin Deel, paabød Forordningen af 20de Aug. 1777
angaaende Steen brolægningen med anden dertil hørende
Indretning paa Gaderne, Torvene og Pladserne i K jø-
benhavn, at Bekostningerne paa Gadernes, Torvenes og
Pladsernes Omlægning efter den nye Brolægningsmaade,
hvor den ikke allerede var indført, samt til Udbedringer
og Reparationer paa den nye og gamle Steenbro aarlig
skulde lignes paa alle, som have Lod og Deel i Stadens
Steenbro, være sig saavel Kongens Kasse, forsaavidt til
Civiletaten og begge de militaire Etater henhører, som
Staden med Huus- og Gaardeierne, saavidt dem vedkom
mer saaledes, at den aarlige fulde Udgift inddeles paa
den hele Steenbroes Qvadratfavnemaal og hver udreder
deraf sin Anpart efter det Favnemaal eller den Deel,
han haver i samme Steenbro.
Yei-
I Overensstemmelse hermed lignedes saaledes Bro
udgifterne.
lægningsvæsenets Udgifter indenfor Voldene.
Gaderne
udenfor Voldene betragtedes som Landeveie, der, hvad enten
de vare brolagte eller ikke, bleve vedligeholdte for Kæm-
50