60 / 153
53
sikkrede i Kjøbenhavns eller Landbygningernes Brandfor-
sikkring, da disse Forsikkringer hver for sit Vedkom
mende afholde Bidragene for de til dem hørende Byg
ninger. Den Deel af Udgifterne, som ikke kan afholdes
af ovennævnte Bidrag fra Bygningerne, udredes af Com-
munen.
Efterat Communeskatterne af de faste Eiendomme tiendoms
efterhaanden havde udviklet sig saaledes som foran for- sætte^n^ei
klaret, blev denne Deel af Beskatningen paa en Maade fast Beløb,
afsluttet ved de vigtige Bestemmelser i Lov om en
Omordning af de communale Skatter i Staden Kjøbenhavn.
Hidtil vare Skattegrundlagene fremkomne efter
haanden, som der viste sig Trang til at tilveiebringe
Indtægter for Communen til Opfyldelse af bestemte
med Udgifter forbundne Opgaver, og til hver enkelt Op
gaves Fyldestgjørelse anvistes der et Skattegrundlag, paa
hvilket da lignedes, hvad der aarlig behøvedes dertil,
snart mere snart mindre.
Visse Udgifter vare dog an
viste paa at dækkes af den saakaldte Kæmnerkasse eller
Stadens ordinaire Fond, i hvilken indfløde Communens
Indtægter fra andre Kilder end Skatter, navnlig fra dens
Eiendomme og Capitaler; hvis disse Indtægter ikke
kunde dække Udgifterne, maatte det Manglende bæres
af den personlige Skat, nemlig Næringsskatten, i de se
nere Aar Nærings- og Hjælpeskatten.
Heri skete nu
den Forandring, at de hidtil paabudne Skatter af de
faste Eiendomme fastsattes til et uforanderligt aarligt
Beløb, beregnet omtrent efter deres Gjennemsnit i de sidste
Aar. Med dette Beløb opkræves saaledes disse Skatter
aarlig uden Undersøgelse om, hvorvidt mere eller mindre
end hver Skats samlede Beløb behøves til Dækning af
de Udgifter, for hvis Skyld de oprindelig paabødes og
efter hvilke de tildeels endnu benævnes.
De betragtes
som Indtægtskilder for Communens Kasse og anvendes i
Forbindelse med dens øvrige Indtægter til at dække sam t-