62 / 153
55
altid staaer i Forhold til den Paagjældendes Indtægt,
men afhænger af andre Omstændigheder, saasom Beskaf
fenheden af Vedkommendes Næringsdrift, Familiens Stør
relse o. s. v. Imidlertid vil, naar Skatten først engang
er anordnet og saalænge dens Størrelse bliver uforandret,
de deraf flydende Uligheder efterhaanden have udjævnet
s ig ; men de fremtræde atter ved enhver Forhøielse af
Afgiften, og man maa derfor formene, at dette Beskat
ningsfundament kun bør beholdes som Norm for en
stedse lige stor fast Afgift til Fattigvæsenet, der omtrent
er lig Minimum af den i de senere Aar udredede, og at
det fornødne yderligere Beløb til Dækning af Fattig
væsenets Udgifter derimod bør inddrages under Ind
komstskatten«. Ved at forelægge Ministerens Forslag for
Borgerrepræsentationen i Skrivelse af 20de August 1860,
der er trykt i Borgerrepræsentanternes Forhandlinger
XXI p. 138 og i liigsdagstidenden 12te Session Anhang
A. Spalte 749 ff., bemærkede Magistraten blandt Andet,
at Fattigskatten har stedse været den betydeligste af de
Skatter, der hvile paa de faste Eiendomme, og den har
derhos været den Skat, hvis Beløb har været størst
Forandring underkastet, navnlig naar der sees hen til de
sidste Aar. Det siges derhos videre:
»Men det gjorte Forslag leder uvilkaarlig Tanken hen
paa en Omordning af de øvrige Skatter, der hvile paa
de faste Eiendomme paa samme Maade, Hvad saaledes
Vandskatten angaaer, der nu lignes paa samme Basis
som Fattigskatten, da maa de samme Grunde, som tale
for Fattigskattens Convertering til en fast Afgift, ogsaa.
gjælde for den.
Forsaavidt som der dernæst bliver
Tale om en Forandring af Grundskatten til en fast Af
gift, kunne Betænkeligheder maaskee reises derfra, at de
inden- og udenbyes Eiendommes Ansættelse beregnes paa
en forskjellig Maade og navnlig fordi det endnu ikke
staaer klart, hvorvidt den udenbyes Grundtaxt stiller
Eiendommene udenfor Voldene i ligeligt Skatteforhold