67
18 6 1 . Det skal dog fremhæves, at det ved specificerede
Exempler søgtes oplyst, at i Aaret 186 0 havde en Eien-
doin i Korsgaden (Nr. 34), af Assuranceværdi 2 4 ,4 1 0 Rd.
og Aaret i Forveien solgt for 16 ,400 Rd., svaret i
Skatter 3 4 0 Rd. 52 Sk. (derunder ingen Vægterskat.
som vilde have udgjort 15 Rd 5 Sk.), medens en Eien-
dom paa Lille Kjøbmagergade, af Assurancesum 3 6 ,0 0 0
Rd., solgt Aaret i Forveien for 4 3 ,0 0 0 Rd., kun svarede
364 Rd. 70 Sk. Ligeledes er det opgivet, at naar en
Bygning paa Nørrebroes Fælledvei har samme Assurance
sum som en i Vimmelskaftet eller Østergade beliggende
Eiendom, kan den paa Nørrebro beliggende Eiendom
komme til at svare omtrent
8
Gange saa meget i Bro
lægningsskat, som Eiendommen paa Østergade eller Kjøb
magergade.
Under 10de November 1860 indgav »Kjøbenhavns
Grundeierforening« et Andragende til Rigsdagen, i An
ledning af det da samme forelagte Forslag til den se
nere Lov af 19de Februar 1861 om Omordningen af
Kjøbenhavns Skatteforhold. Foreningen udtaler deri, at
Lovudkastet efter dens Formening netop indeholder
Midlet, hvormed Skattebyrden for Grundeierne paa den
billigste og. retfærdigste Maade kan nedsættes, nemlig ved
Hjælp af den foreslaaede Indkomstskat. De slutte der
fra, at de forskjellige Skattebrancher ifølge Stadens trykte
Regnskaber som oftest afsluttedes med et Overskud, som
kom det følgende Aars Regnskab tilgode, at disse Skat
ter ikke alene havde været tilstrækkelige til Udgifternes
Dækning, men endog givet et betydeligt Overskud, og
formene, at Billighed taler for, at Indkomstskatten frem
tidig hør udrede endeel af de Skatter, som da udeluk
kende heftede paa Grundeiendommene. De erkjende, at
Grundskattens Nedsættelte ikke er nogen Velfærdssag
for Grundeierne, men rette derimod deres Besværinger
imod Arealskatten. De erklære denne, der af dem be
tegnes som en indirecte Skat, for at være i Principet for
5*