80 / 153
73
drages Skatten for de store Communen tilhørende Arealer,
vilde de Privates Grunde neppe svare 180 0 Rd.
Forat knnne foretage en Sammenligning med de in -
denbyes Eiendommes Grundskat, meddeltes ligeledes en
Fortegnelse over hvad der betaltes af indenbyes Grunde
for hver 1000 Rd. Assurancesum og for hver 1000 Qv.-
Alen i forskjellige Gader, der vare valgte saaledes, at
derimellem forekom de forskjellige T axter, saavel de
høieste og laveste som ogsaa Middeltaxterne. I saa Hen
seende bemærkedes det. at da de indenbyes Eiendommes
Grundtaxt er væsentlig afhængig af Grundens F igur,
eftersom denne har Indflydelse paa Forholdet mellem
Gadejord og Indjord, kan man ikke ligefrem sige, hvad
der betales af et vist Areal Grund, medmindre det til
lige angives, inden hvilke Grændser det er indesluttet,
men til nogenlunde Sammenligning var der udarbeidet
en Tabel for en Grund med 20 Alens Facade og 50
Alens Dybde, der kan antages for omtrent at være en
Middelfigur, og dernæst tillige anført Skatten for de
2
Extremer, nemlig en Grund, som aldeles ingen Ind
jord h ar, hvilket ikke forekommer saa sjeldent, og
en Grund, som aldeles ingen Gadejord har, hvilket er
overmaade usædvanligt. I Magistratens Bemærkninger
toges der kun Hensyn til førstnævnte Middelfigurs Re
sultater. Det sees da:
1) at de Beløb, som betaltes af Grunden indenfor
Voldene, vare ganske anderledes betydelige end de for
de udenbyes; det høieste var 61 Rd.
8 8
Sk. og det la
veste 3 Rd. 84, hvorimod det høieste udenbyes var
25 Rd.
6
Sk.
2) at Afgiften af Assurancesummen er eens over
hele Byen, fordi i de indenbyes Grundtaxtbestemmelser
har Beliggenheden ingen Indflydelse paa Skatten af Byg
ningen, men kun af Grunden, hvorimod der for de uden
byes Eiendomme finder netop det omvendte Forhold
Sted.
Der meddeeltes derhos efterfølgende Tabel, som