86 / 153
79
sion af Loven af 19de Februar 1861 udtalte Magistra
ten blandt Andet s. Departementstidenden 1 8 6 4 p. 8 3 4
tt', »at det Beløb, hvortil de enkelte Skatter erefixerede, hver
ken kan siges at være trykkende for Eiendommene at
udrede, saaat det burde nedsættes, eller utilstrækkeligt
til at tilfredsstille Communens Behov og de Fordringer,
Eierne af samme stille til Communen, saaat det burde
forhoies, ligesaalidt som de enkelte Skattebestemmelser
kunne siges at medføre en væsentlig Ulighed i Skatte
byrden for Eiendomsbesidderne«.
Der fremhæves den
væsenlige Lettelse, som Grundeierne have faaet derved,
at Skatterne fixeredes ved Loven af 19de Februar 1861
og oplyses ved Anførseler (af Budgetterne), at medens
siden Aaret 1861 , i hvilket Aar der for sidste Gang ud-
skreves Skatter efter de ældre Skattelove, altsaa 18 6 2 ,
1863 og 186 4 (efter Budgetterne) Eiendomsskatterne
alene som Følge af ældre Bygningers Udvidelse eller nye
Bygningers Opførelse i 3 Aar ere stegne med 1 2 ,5 0 0
Rd. og for de uforandrede ældre Bygninger ere bievne
de samme, er den personlige Skat, som tidligere opkræ
vedes igjennem Nærings- og Hjælpeskatten og nu udre
dedes igjennem Indkomstskatten, i samme 3 Aar stegen
med c. 1 3 0 ,0 0 0 Rd., af hvilket Beløb efter de ældre
Skattelove en væsenlig Deel vilde være faldet paa de
faste Eiendonnne, der nu ikke havde faaet en forøget
Byrde. De faste Eiendomme kunde derfor efter Magi
stratens Formening ikke antages bebyrdede ved de af
dem udredede Skatter. Magistraten havde derhos frem
hævet, at der derved, at Eiendomsskatterne ere bievne
fixerede, er dannet en saadan Overgangsperiode, som maa
ansees absolut nødvendig, naar Talen er om at forandre
System for Skattepaaligningen af faste Eiendomme og at
forlade et gjennem et halvt Seculum fastholdt, i mange*
saavel Eiendoms- som Leieforhold indtrængt og i den
almindelige Bevidsthed optaget Princip for Beskatningen.
Der maa nemlig først hengaae et længere Tidsrum, hvori