81
vundet Hævd, sættes, hvad Kjøbenhavns Communalbesty-
relse har gjort til Afskaffelse af den i en lang Aarrække
bestaaende Næringsskat, og den nye Lovgivning angaaende
Kjøbstadbeskatningen (Loven af I l t e Februar 1863).
hvis (ovenfor fremstillede) Bestemmelser fremhæves til
Efterligning.
Der klages ikke blot over, at Skatterne
fra 1851 til 1861 stege i en forbausende høi Grad,
for mange Eiendomme endog til henved det Dobbelte og
Tredobbelte, men det bemærkes tillige, at denne store
Skatteforringelse i de nævnte .10 Aar er paalagt Eien-
dommene i l i g e h ø i G r a d v uden Hensyn til hvilken
Beliggenhed de have, altsaa ogsaa uden at tage i Be
tragtning, hvilken Indtægt de
gj.ve. »Vi komme, sige de.
saaledes tilbage til den Sætning, at det ene er Eiendom-
mens Indtægt, der burde afgive Basis for Beskatningen,
saa sandt som det er Indtægten, der bedst sætter Eieren
i Stand til at udrede denne«. Det formenes let at
komme til Kundskab om Indtægterne af en Eiendom ved
Hjælp af de forhen omtalte Schemaer, hvori det under
Mulet kunde paalægges enhver Leier at opgive sin Leie
og enhver Eier at ansætte en passende Leie for den
Leilighed, som han selv benytter. »Skulde man mulig
tinde det betænkeligt pludseligt at lade det ældre System
atiøses af en reen og puur Indtægtsskat, mene vi, at
Eiendommene i alt Fald burde inddeles i d a sse r efter >
deres meer eller mindre fordeelagtige Beliggenhed, saale
des som Tilfældet nu er med Landets Kjøbstæder«. Be
styrelsen androg derfor hos Rigsdagen om, at der ved
Itevision af Loven af 19de Februar 1861 maatte skee
en Forandring i Beskatningen af de faste Eiendomme,
saaledes at den Skatteevne eller den Indtægt, de afgive,
kommer til at udgjøre et væsenligere Moment end hid
til og at, den store Ulighed i Skattebyrden, der nu be-
staaer, viger Pladsen for et mere billigt og ligeligt
Skattesystem«. Andragendet blev imidlertid uden Ind-
6