83
regne for en lidet følelig Ubetydelighed, som den bestan
dig stigende større Indtægt sandsynligvis om føie Tid
vil aldeles ophæve«.
Med dette Andragende fulgte et
Bilag indeholdende Eiendomsforhold meddeelte af ø s tif
ternes Creditforening og benyttede ved et til Rigsdagen
tidligere indgivet Andragende, hvori anføres 7 Exempler
paa Eiendomme indenfor Voldene og 9 Exempler paa E i-
endomme udenfor Voldene, hvori Procentforholdet imellem
Leien og Skatterne anføres som stigende; indenfor Vol
dene fra c. 4
3/i
pCt. til c. 16 y
2
pCt. og udenfor Vol
dene fra c. 22 pCt. til c. 32 pCt.
Et Andragende af 27de Januar 1866 , der er til-
traadt af et stort Antal Grundeiere, fremhæver især det
Urigtige i, at Fattigskatten lignes paa de faste Eien
domme, og formener, at den bør overføres paa Indkomst
skatten. Der turde her være Anledning til i Forbigaa-
ende at gjøre den Bemærkning, at saa berettigede mulig
de i Andragendet fremførte Betragtninger vilde have
været i Aaret 1814 , da denne Afgift, iøvrigt i nogen
Analogi med en endnu meget ældre Tilstand, lagdes paa
de faste Eiendomme, saa tabe de deres hele Betydning
efter den ved Loven af 19de Februar 1861 indførte
Tilstand, hvorefter det kun er i Navnet, at de faste Ei
endomme bære Fattigvæsenets Udgifter; i Virkeligheden
yde de kun et fast Bidrag til samtlige Stadens Udgifter.
Heller ikke er det factisk Tilfældet, at de faste Eien
domme bære Fattigvæsenets Udgifter; saaledes viser f.
Ex. Stadens Regnskab for 1868 , at Arealskatten da ind
kom med 4 9 3 ,0 2 3 Rd. 93 Sk., hvilket,
n aar
bortsees
fra de smaa Forskjelle som kunne hidrøre fra de forskj el
lige Fritagelser, vil sige, at efter det i Loven af
19de Februar 1861 bestemte Forhold imellem Areal
skattens Bestanddele, nemlig Fattigskat 3 Gange og de
øvrige 2 Skatter
1
y2
Gange Bygningsafgiftens oprinde
lige Beløb,
2/3
ere traadte i Stedet for den tidligere
6
*