CommSkatterAfDeFasteEjendomme

communalc Forhold. Det maa ogsaa erkj endes for en me

get mislig Omstændighed, at denne Skattebasis ikke blev

ombyttet med en anden, forinden den Byrde, den skulde

bære, voxede saa stærkt, at selv de ivrigste Modstandere

af den almindelige personlige Beskatning fandt det umu

ligt at gaae videre ad denne Vei, da der blev Spørgs-

maal om at tilveiebringe forøgede Indtægter for at af

holde Udgifterne ved de store nye eommunale Værker og

Foranstaltninger. (Indenrigsministeriets Skrivelse til Ma

gistraten af 7de Februar 1854 , Departementstid. 1854.

p. 2 7 1 - 2 7 2 , Noten). Det var navnlig Fattigskatten, der

tyngede saa stærkt paa denne Skattebasis og bragte dens

Byrde til den Høide, den havde i 1861 , hvortil medvir

kede Aarsager, der tildeels vare af forbigaaende Natur,

nemlig foruden Fattigvæsenets sædvanlige Udgifter, Dæk

ningen af dets ældre Gjæld og Opsamlingen af dets

forbrugte Legatcapitaler, samt Følgerne af enkelte Dyr- -

tidsaar. Det er imod denne Skat, at de stærkeste Kla-

gar have reist sig, baade fordi den aldeles ikke svarer

til den Hovedfordring til en retfærdig og billig Skat, at

Byrden skal svare til Evnen til at bære den, og fordi

dens Størrelse, naviilig saa længe den var i Stigen og

og under den med Stigningen samtidige uheldige Stil

ling for Grundeierne, faldt trykkende paa flere af disse.

Skal der overhovedet skee nogen væsentlig Forandring i

Beskatningsreglerne, da maa det blive paa denne Skats

Omraade.

C. Brolægningsskatten.

Det er forklarligt, at man i en ældre Tid kunde

komme til at lade hver Eier brolægge udfor sin Grund

og at man afløste dette Forhold med at lade Eieren i

samme Forhold, som han havde bekostet og vedligeholdt

sin Brolægning, bære Deel i de Omkostninger, som Com-

munen, efterat have overtaget Omsorgen derfor, anvendte

derpaa. Men det maatte under mere udviklede Forhold