93 / 153
86
hvor »Staden, indskrænket indenfor Voldene, ikke lrembod
saa store Forskjelligheder som nu, og hvor det kun
gjældte om at ligne forholdsviis mindre Beløb paa dette
Grundlag. Det var heller ikke meget større Beløb, som
i Løbet af forrige Aarhundrede lignedes derpaa. Ogsaa
maa man finde det temmelig nærliggende, at man senere
gik over til at lægge Bygningernes Værdi (Assurance
værdien) til Grundens Værdi som Ligningsgrundlag, men
da alle Bygninger derved kom til at bære Grundtaxtens
Byrder i et ligefrem Forhold til deres Kostbarhed uden
Hensyn til deres Beliggenhed, blev det allerede tidligere
temmeligt svage Beliggenhedshensyn (i Almindelighed
kun
1
:
8
) derved betydeligt forringet og da det under
Forholdene, som de vare i Aaret 1857, viste sig, at der
omtrent var lige mange Grundportioner og Assu
ranceportioner, var Forholdet altsaa dengang saaledes, at
Beliggenhedsclassificationen kun fik den halve Betydning
imod hidtil, et Forhold der vistnok yderligere ved Assu
rancesummernes Forhøielse har forandret sig i den se
nere Tid i samme Retning til at formindske Beliggen
hedens Betydning.
Nødvendigheden af at paalægge
Grundene udenfor Voldene en Skattepligt, der stod i et
passende Forhold til Skattepligten indenfor Voldene,
ledte til Overveielser af Grundtaxtforholdene og det maa
vistnok beklages, at man dengang ikke med mere Reso-
luthed gik ind paa at anvende de samme Grundsæt
ninger udenfor Voldene som indenfor disse og til derefter
at faae Skattegrundlagene indbyrdes stillede i et rigtigere
Forhold. A t Beliggenhedshensynet udenfor Voldene har
faaet en meget ringe Betydning, følger alene deraf, at
det efter Loven i det Høieste kunde medføre, at den
allerede i og for sig mindre betydelige Deel af Skatterne,
som lignedes paa Assuranceværdien, i det Høieste kunde
forøges med Vi
0
og det fremgaaer yderligere af det
Udtog, der foran er givet af Magistratens Skrivelse af
13de September 1862. Det maa imidlertid indrømmes,