97 / 153
90
ligge nær at indsee, at i en stor Stad kan Brolægnin
gen kun i en ringere Grad siges at være nærmest til
fQr de enkelte tilstødende Eieres Skyld, hvis Krav
ofte kunne tilfredsttilles ved mindre kostbare Foranstalt
ninger end de, der træffes. Fordeling efter Gadernes
Brede bliver især uhensigtsmæssig, efterat der i saa Hen
seende er indtraadt saa store Forskjelligheder, som f. Ex.
imellem østergade og en bredere Gade i en af Stadens Ud
kanter, og efterat de sanitaire Hensyn have faaet saa
stor Indflydelse.
Det lod sig derfor ikke forsvare i
1857 at udvide Brolægningsskatten til Forstæderne, men
Commissionen finder det beklageligt, at det da forelig
gende Forslag om at lade denne Skat gaae over til at
være personlig, imod at en tilsvarende Byrde overtoges
af Grundtaxten, ikke kunde trænge igjennem i Communal-
bestyrelsen, og at endnu i 1861 den daværende iøvrigt
med de communale Forhold saa nøie bekjendte og for
de kjøbenhavnske communale Forholds, navnlig Skatte
væsenets bedre Ordning saa virksomme Indenrigsminister
vedblivende modsatte sig denne Skats Overførelse paa
Grundtaxten og den Udjævning imellem de to Dele af Sta
dens Grund, som derved vilde være indtraadt. En Om
ordning af Beskatningsforholdene maa efter Commissionens
‘Formening nødvendigviis lede til at henlægge Brolæg
ningsskattens Byrde til en anden Skattcbasis, og det jo
mere Brolægningen udstrækkes til alle Dele af Stadens
Grund.
D. Bidrag til Brandudgifterne.
Der var vel, før Brandloven af 1868 vedtoges,
mange som stemte for at dække Brandvæsenets Udgifter
ved Ligning paa
de forskjellige Forsikringsselskaber
baade for faste Eiendomme og for Løsøre, men der sy
nes, efterat Sagen er afgjort derhen, at Udgifterne skulle
bæres alene af de faste Eiendomme, der ogsaa tidligere
bare dem, ikke at være Anledning til paany at optage