100 / 153
begyndte at vise sin Indflydelse, nemlig 1 8 6 2 , da Eien-
domsskatterne indbragte 6 4 4 ,6 0 0 , eller næsten 1 3 0 ,0 0 0
Rd. mindre end i 1 8 6 9 , saaat Gjennemsnitsforøgelsen i
de følgende 7 Aar har været endogsaa noget større end
15 ,0 0 0 Rd. eller c. 1 7 ,0 0 0 aarlig.
I de sidste 5 Aar
(1865 til 1869) har derhos Forholdet imellem Eien
domsskatterne og Personskatterne forandret sig, idet der
stadigt er falden en større Procentandeel af det hele
Skattebeløb paa Eiendomsskatterne og et mindre paa
Personskatterne; dette samme viser sig dog ikke ganske
ved at gaae tilbage i Aarene indtil 1862 , thi i disse
Aar viser der sig den modsatte Tendents, saaat Aaret
1869 i den Henseende viser sig endogsaa til Gunst for
Eiendomsskatterne, der i 1862 bare 62 Hundredele af
det. samlede Skattebeløb.
Forskj ellen er imidlertid saa
ringe (høieste Forskjel imellem de 2 Skatters Parter 24
og laveste Forskjel 18 Hundrededele), at den ikke kan
ansees for væsenlig, og navnlig er Forskjellen imellem
Aarene 1862 og 1869 kun 1 Hundrededeel. Forholdet
tor vel nok antages at rille blive omtrent uforandret,
idet Eiendomsskatternes Totalsum ikke let kan tænkes at
ville synke, men efter al Rimelighed vil stige, medens
Stigningen i forskjellige Aar kan blive større eller m in
dre, eftersom Folkemængden og Velstanden ril stige eller-
standse eller mulig endog aftage.
Hvad Indkomstskat
ten og de øvrige personlige Skatter angaaer, da rille de
efter al Sandsynlighed blive i jævn Stigning, idet den
større Folkemængde og den større Udvikling af de com-
munale Forhold paa deu ene Side ril bringe Totalsum
men af Communens Udgifter til at stige, hvortil da ril
svare en Stigen af Indkomstskattens Totalsum, forsaaridt
ikke en Falden eller Stigen af andre Indtægter skulde
frembringe Forandring i Forholdet. Som bemærket have
de faste Eiendommes Skatter været i jævn Stigen og maa
antages at ville vedblive dermed; en væsenlig Factor ved
Communens aarlige Afregning imellem Indtægt og Ud-