95 / 153
88
skattede Eiendom udenfor Voldene omtrent samme Grund
skat som den lavest beskattede indenfor Kjøbenhavns og
Ohristianhavns Volde.
B.
Arealskatten.
Som forklaret staaer denne i nøieste
Forbindelse med Statsskatten Bygningsafgiften. At Sta
ten i Begyndelsen af dette Aarhundrede under en stærk
Trang til hurtigt at skaffe forøgede Indtægter benyttede
en Skattebasis som denne, kan have været fuldkommen
vel begrundet i Forholdene, og dens Ufuldkommenheder
bør saa meget mindre bebreides Datiden, som det vistnok
ikke var Tanken, at Skatten skulde være vedvarende.
Som en Skat', der sknlde omfatte hele Riget (ogsaa
Norge og Hertugdømmerne), maatte den see til at træffe
Bestemmelser, der kunde tilveiebringe en vis Lighed over
hele Riget, men derved udelukkedes aldeles Muligheden
af, at der kunde tages Hensyn til de enkeltes Eiendom -
mes Beliggenhed indenfor den enkelte Kjøbstads Grænd-
ser, hvilket endnu mere blev umuligt, naar hensees til,
at de samme Regler skulde anvendes paa visse Arter
af Landbygninger, hvis spredte Beliggenhed omkring i
alle Dele af Landet gjorde en Sammenligning aldeles
uiværksættelig.
At man fremdeles har beholdt denne
Statsskat endogsaa med nogen Forhøielse, der nødven
diggjordes ved Pengenes dalende Cours, men som dog
tildeels igjen bortfaldt ved Møntfodens Forandring, finder
kun sin Forklaring i den vedvarende Trang til denne
Indtægt og Vanskeligheden ved at forandre Skattegrund
laget. Derimod var det en meget uheldig Tanke at an
vende denne Skattebasis paa de communale Skatteforhold,
og dette sees ogsaa kun at være motiveret ved Vanskelighe
derne ved at iværksætte en directe Ligning efter For
mue og Leilighed, skjøndt disse Vanskeligheder dengang
ikke vare større, end de senere ere bievne, men snarere
mindre.
At de dengang ikke bleve overvundne, maa
vistnok væsenlig tilskrives Datidens mindre udviklede