78
blive bebyggede, thi det gjælder kun om de smaa Grunde,
for hvilke Grundskatten dog altid maa blive en reen
Ubetydelighed, hvorimod for de større Grunde, der be
nyttes til Havebrug og Dyrkning, Beliggenheden har en
ganske overordentlig Betydning med Hensyn til den Ind
tægt, som drages af disse, og Skattens Størrelse burde
derfor ogsaa have været rettet derefter. Hvis Beliggen
hedshensynet udelukkende var blevet lagt over paa Grun
dens Værdi, i hvilket Tilfælde man formodentlig havde
overført Principerne for den indenbyes Grundtaxt paa de
udenbyes Grunde, vilde Beliggenheden have haft langt
større Indflydelse paa Skattens Størrelse. Magistraten
udtalte sig iøvrigt imod en Bestræbelse blot for at for
andre Lovgivningen om den udenbyes Grundtaxt, da
mange andre vigtige Puncter i den communale Skatte
lovgivning trængte til nærmere Overveielse.
Det Andragende til Rigsdagen, som er berørt i Be
gyndelsen af denne Betænkning og som af Bestyrelsen
for Kjøbenhavns udenbyes Grundeierforening indgaves
under 17de October 1862 , henholder sig i alt Væsen
ligt til de tidligere lignende Andragender. Det foranle
digede Indenrigsministeriet til i sin Skrivelse til Magistra
ten af 25de Februar 1863 at udtale, at det ikke med
Føie kan paastaaes, at Grundskatten virkede uforholds
mæssigt trykkende i Forstæderne, og at der derfor ingen
Anledning var til at underkaste Grundtaxtansættelsen
Revision efter Lovens §
6
, hvilket ogsaa maatte ansees
bifaldet af Rigsdagen, der uden Bemærkning havde mod
taget en Beretning om disse Forhold. Om Vandskatten
yttrede Ministeriet, at der aldeles ikke burde være Tale
om nogen Lempelse for dens Vedkommende, da hver
udenbyes Eiendom faaer et bestemt Vederlag for Skatten
og kan unddrage sig for denne ved at undlade at be
nytte Communens Vand.
I en Skrivelse til Indenrigsministeriet af 15de Sep
tember 1 8 6 4 med Hensyn til den da forestaaende Revi