CommSkatterAfDeFasteEjendomme

ældet og ikke svarende til de Fordringer, der, saaledes

som de communale Forhold have udviklet sig, kunne

stilles til en retfærdig og for alle Grundeiere ligelig

Basis. Arealskatten — sige de — er fornemmelig uret

færdig og ubillig deri, at den hviler paa Arealet i Stedet

for, at den burde hvile paa Indkomsten af Arealet,

saaledes at den lille Leieindtægt burde svare en lille

Arealskat og-den større Indkomst en større Skat.

ansee det derfor for ønskeligt, at Arealskatten ombyttes

med en Indkomstskat af den Indtægt, som Grundeien-

dommene bringe deres Eiere, dog kun deelviis, saaledes

at f. Ex. Halvdelen ophæves og fremtidigen paalignes i

og opkræves ved Indkomstskatten. Der fremhæves flere

Ubilligheder ved Skattens Opkrævning, navnlig naar Lei-

ligheder blive ledige eller Leien ikke betales.

De for

mene, at navnlig til Vandskatten og til Ligningsskatten

bør alle Stadens Borgere bidrage efter deres Indkomst.

Ogsaa fremhæves det, at der var Udsigt til Nedgang i

Fattigskatten, naar Fattigvæsenets Gjæld til Finantserne

og Nationalbanken formindskedes [Disse Gjældsposter viste

sig iøvrigt ved Opgjørelsen den 31te. December 1860,

naar dertil henregnes en Gjæld til Sparekassen af 55 ,0 0 0

Ed., at udgjøre ialt — 3 9 1 ,9 0 4 Ed., derunder dog

Laanet til Ombygning af Vartou Hospital, dengang

9 8 ,0 0 0 Ed., til hvis Afbetaling Hospitalet selv yder

Bidrag.] og at Grundeierne ved Indkomstskatten vilde

erholde forøget Paalæg i deres Skatter. I Sammenligning

med andre Indkomster vise sig Grundeiendommenes

Indkomster meget stærkere beskattede, medens de ere

udsatte for megen Eisiko. Idet de endvidere paaberaabe

sig de daværende slette Conjuncturer for Eiendomspriser

— slutte de med at foreslaae, at Fattigskatten bestem

mes til Bygningsafgiftens oprindelige Beløb 1

'/3

Gang.

V a n d sk a tte n .........................................................

—

Va L igningsskatten

» y

—

2 V

Gang,