Previous Page  11 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 11 / 233 Next Page
Page Background

Samme Dag mødte han for Københavns Magistrat,

opgav, at han var født i Ystad i Skaane, og erhvervede

sig Borgerskab .1

Saaledes blev Peter Baadh -fuldt lovmæssig Isen­

kræmmer i København , og den Forretning, hvis Inde ­

haver han siden hin 6. Dec. 1717 var, lever endnu

i Firmaet »Baadh og Win thers Efterfølger«, om end

ingen af hans Efterkommere længere har Del deri.

ISENKRÆMMERNES STILLING VED AAR 1700

At være Isenkræmmer var dengang noget andet end

nu. Hvor store Forho ldene i København end var, sam­

menlignet med de om liggende Stæder, var de dog

ganske smaa, betragtede med vore Øjne. Regeringen

havde en dobbe lt Interesse overfor Handelen, dels at

hindre Prisernes Opskruelse, hvad der let vilde ske,

naar Handelen monopo liseredes paa enkelte Hænder,

dels paa den anden Side at værne de Handlende m od

for megen Konkurrence ; thi saa vilde Kræmmerne for­

armes og deres Skatteevne nedsættes. Desuden vilde

man da kun finde faa Handelsmænd, som var genegne

til at sætte Penge i den hjemlige Fabriksv irksomhed ,

og efter Datidens financielle Statsidé, Merkantilismens,

Grundsætninger var det den største Lykke for en Stat,

om den inden for sine Grænser kunde fabrikere de flest

mulige Nødvendighedsartikler.

Det landsfaderlige Forsyn søgte derfor at gennem ­

føre et System, hvorved de bedste Betingelser skabtes

for de enkelte Led i Produktionskæden. Handelsmæn-

dene, som bragte Raastoffer ind i Landet, støttedes og

skærmedes mod ubillig Konkurrence af tilfældige hand ­

lende, som havde grebet og udnyttet en enkelt Chance;

men de maatte paa den anden Side ikke sælge en detail

til Haandværkerne, det var Kræmmernes Sag. For at

hindre, at disse indbyrdes op b ød en Vare, anordnedes

det, at den først skulde tilbydes hele Kræmmerlauget

til en bestemt Pris, hvorefter de enkelte Med lemmer

kunde forsyne sig derfra. Haandværkerne købte Raa-

1 Raadstuearkivet, Borgerskabsprotokollerne.