11 / 233
Samme Dag mødte han for Københavns Magistrat,
opgav, at han var født i Ystad i Skaane, og erhvervede
sig Borgerskab .1
Saaledes blev Peter Baadh -fuldt lovmæssig Isen
kræmmer i København , og den Forretning, hvis Inde
haver han siden hin 6. Dec. 1717 var, lever endnu
i Firmaet »Baadh og Win thers Efterfølger«, om end
ingen af hans Efterkommere længere har Del deri.
ISENKRÆMMERNES STILLING VED AAR 1700
At være Isenkræmmer var dengang noget andet end
nu. Hvor store Forho ldene i København end var, sam
menlignet med de om liggende Stæder, var de dog
ganske smaa, betragtede med vore Øjne. Regeringen
havde en dobbe lt Interesse overfor Handelen, dels at
hindre Prisernes Opskruelse, hvad der let vilde ske,
naar Handelen monopo liseredes paa enkelte Hænder,
dels paa den anden Side at værne de Handlende m od
for megen Konkurrence ; thi saa vilde Kræmmerne for
armes og deres Skatteevne nedsættes. Desuden vilde
man da kun finde faa Handelsmænd, som var genegne
til at sætte Penge i den hjemlige Fabriksv irksomhed ,
og efter Datidens financielle Statsidé, Merkantilismens,
Grundsætninger var det den største Lykke for en Stat,
om den inden for sine Grænser kunde fabrikere de flest
mulige Nødvendighedsartikler.
Det landsfaderlige Forsyn søgte derfor at gennem
føre et System, hvorved de bedste Betingelser skabtes
for de enkelte Led i Produktionskæden. Handelsmæn-
dene, som bragte Raastoffer ind i Landet, støttedes og
skærmedes mod ubillig Konkurrence af tilfældige hand
lende, som havde grebet og udnyttet en enkelt Chance;
men de maatte paa den anden Side ikke sælge en detail
til Haandværkerne, det var Kræmmernes Sag. For at
hindre, at disse indbyrdes op b ød en Vare, anordnedes
det, at den først skulde tilbydes hele Kræmmerlauget
til en bestemt Pris, hvorefter de enkelte Med lemmer
kunde forsyne sig derfra. Haandværkerne købte Raa-
1 Raadstuearkivet, Borgerskabsprotokollerne.