Da Borgerne nu saa deres Ret krænket af Kancelliet,
mente de derfor, at det var deres Pligt at gaa til Maje
stæten for at forebringe Sagen. Præsidiet søgte Au
diens, men de Overordnede fik det maget saaledes, at
Forsamlingen først skulde fatte en bestemt Beslutning
om , hvad der skulde forebringes Kongen, og da en
Adresse var bleven vedtaget, lød Svaret, at Majestæten
ikke kunde modtage Deputationen, idet deres Hen
vendelse var unødvend ig ; han kendte deres Ærinde.
Borgerne havde saaledes ikke megen Glæde af denne
Aktion.
Medens Octavius Hollmann Baadh Resten af sit Liv
vedb lev at være en af de menige eligerede Borgere og
fik sit hovedsagelige Arbejde som »Lem i Prøvekam
merets paa Politie-Kammeret ho ldende Ober-Ret«, lyk
kedes det Olaus Hollmann at svinge sig højere i Vejret.
Vejen, ad hvilken dette skete, er besynderlig og karak
teristisk for Tiden.
Han havde 1765 købt en større Grund i Norgesgade
(nu Bredgade), nemlig de daværende Matrikkelnumre
197— 203, hvorpaa laa nogle faldefærdige Rønner.
Da Regeringen senere var stærkt optaget af Byens
Forskønnelse, var disse skæmmende Hytter den enTo rn
i Øjet, og Olaus Baadh har saa faaet en Henstilling, for
mentlig underhaanden, til at faa dem ændrede. Dette
Aar 1776 var et uheldigt Aar for ham; først maatte han
møde for Magistraten, fordi Politiet havde klaget over
hans Fortov ; saa maatte han søge Kancelliet om Be
gunstigelse i en Proces mod Finansraad Koes; endelig
kom nu Henstillingen til ham om at ombygge Ejen
dommene . Han søger paa forskellig Maade at knibe
u d 1, forespørger, om han ikke kan nøjes med en Mur
til Gaden, eller om han kan faa et Forskud til Om b y g
ningen paa 16.000 Rdl. Endelig anmoder han om at faa
Expektance paa Auktionsdirektør-Stillingen eller Stem-
pelpapirforvalter-Embedet til Gengæld for de Omkost
ninger, han ved Ombygn ingen maatte sætte sig i. Men
noget Løfte af den Art opnaaede han ikke.
Han tog dog fat paa Arbejdet, og 1779 var to Byg-
Magistratens Hesolutionsprotokoller 24. October 1774, 22. Juli 1776.
106