Previous Page  108 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 108 / 233 Next Page
Page Background

Struenseetiden levede tilbagetrukket paa Gaunø, dog

var blandt den københavnske Handelsstand. Baadhs

Stilling som Kirkeforstander forlængedes nogle Aar;

først 1774 blev han Kirkens Ku ra to r1, og 1781— 86 var '

han første Kurator; det b lev saaledes i hans Tid, at

Kirken skulde vælge en ny Patron som Efterfølger efter

Grev Otto Thott, som døde 1785 og havde vist, at han

paaskønnede Menighedens Hengivenhed, ved at legere

St. Petri Kirke en betydelig Kapital. Den nye Kurator

blev Danmarks berømme lige Udenrigsminister, Grev

Andreas Peter Bernstorff. Ved et Møde mellem de æld­

ste, Kuratorer og Kirkeforstandere i Baadhs Hjem paa

Amagertorv nedlagde Baadh 1786 sin Værdighed, da

hans Tid var udløbet. Han havde et Par Gange været paa

Valg til Kirkeældste, men de ældre Kuratorer var stadig

blevet foretrukket. 1791 opnaaede han endelig denne

eftertragtede Værdighed, som han beklædte til sin Død.

Hans V irksomhed falder saaledes i den Tid, hvor

den tyske Menighed her i Byen under Ledelse af Præ­

sten Balthasar Munter havde sin Blomstring. Paa denne

Vis er Octavius Baadh kommen de mest udvalgte aan-

delige Kredse i vort Samfund nær, og vi tør da tro, at

Paavirkninger herfra har sat sit Præg paa det daglige

Liv i Gaarden paa Amagertorv.

BRØDRENE BAADH OG DET OFFENTLIGE L IV

I KØBENHAVN

Forho ldene i København var den Gang saa ind ­

skrænkede, at vi med Sikkerhed kan gaa ud fra, at en

Mand, som baade indenfor sin Menighed og sit Laug

kom frem blandt de ledende, var prædestineret til at

spille en vis Bolle i Byens offentlige Liv.

Omkring Midten af 18. Aarhundrede stvredes Køben -

O

%

j

havn af en Overpræsident, 3 Borgermestre, 4 V icebor-

germestre og 14 Raadsherrer; ifølge Byens Privilegier

skulde endvidere de 32 eligerede Borgere høres i Sa­

ger, som angik Byens pekuniære Interesser eller be ­

rørte Privilegierne og Rettighederne.

1 St. Petri Menigheds Hauptbuch. Dels i Klosteret, dels i Præsteboligen.

103