108 / 233
Struenseetiden levede tilbagetrukket paa Gaunø, dog
var blandt den københavnske Handelsstand. Baadhs
Stilling som Kirkeforstander forlængedes nogle Aar;
først 1774 blev han Kirkens Ku ra to r1, og 1781— 86 var '
han første Kurator; det b lev saaledes i hans Tid, at
Kirken skulde vælge en ny Patron som Efterfølger efter
Grev Otto Thott, som døde 1785 og havde vist, at han
paaskønnede Menighedens Hengivenhed, ved at legere
St. Petri Kirke en betydelig Kapital. Den nye Kurator
blev Danmarks berømme lige Udenrigsminister, Grev
Andreas Peter Bernstorff. Ved et Møde mellem de æld
ste, Kuratorer og Kirkeforstandere i Baadhs Hjem paa
Amagertorv nedlagde Baadh 1786 sin Værdighed, da
hans Tid var udløbet. Han havde et Par Gange været paa
Valg til Kirkeældste, men de ældre Kuratorer var stadig
blevet foretrukket. 1791 opnaaede han endelig denne
eftertragtede Værdighed, som han beklædte til sin Død.
Hans V irksomhed falder saaledes i den Tid, hvor
den tyske Menighed her i Byen under Ledelse af Præ
sten Balthasar Munter havde sin Blomstring. Paa denne
Vis er Octavius Baadh kommen de mest udvalgte aan-
delige Kredse i vort Samfund nær, og vi tør da tro, at
Paavirkninger herfra har sat sit Præg paa det daglige
Liv i Gaarden paa Amagertorv.
BRØDRENE BAADH OG DET OFFENTLIGE L IV
I KØBENHAVN
Forho ldene i København var den Gang saa ind
skrænkede, at vi med Sikkerhed kan gaa ud fra, at en
Mand, som baade indenfor sin Menighed og sit Laug
kom frem blandt de ledende, var prædestineret til at
spille en vis Bolle i Byens offentlige Liv.
Omkring Midten af 18. Aarhundrede stvredes Køben -
O
%
j
havn af en Overpræsident, 3 Borgermestre, 4 V icebor-
germestre og 14 Raadsherrer; ifølge Byens Privilegier
skulde endvidere de 32 eligerede Borgere høres i Sa
ger, som angik Byens pekuniære Interesser eller be
rørte Privilegierne og Rettighederne.
1 St. Petri Menigheds Hauptbuch. Dels i Klosteret, dels i Præsteboligen.
103