1761 været Planer oppe om Grundlæggelsen af en
Kartefabrik, og 1767 var alt i Orden og Regeringens
Støtte dertil erhvervet i Form af To ld frihed for Raa-
materialer
.1
— I begge Foretagender var Octavius Holl-
mann Baadh Medstifter og Interessent.
Man havde ogsaa oprettet en Spe jlfabrik
2
og drev
desuden en Spaanfabrik i Jylland.
Raadvaddams Fabrikker var dog det mest omfat
tende Foretagende; enhver Isenkræmmer skulde være
Aktionær deri for to Aktier å 250 Rdl., men de fo r
højedes senere Aar for Aar betydeligt.
Det viste sig snart, at det var en daarlig Forret
ning, man havde gjort; Driftsudgifterne var større end
beregnet. Desuden blev Isen kræmmerne selv grebne
af Manien for hjemlig Fabrikation, og et Utal af f o r
skellige Haandværkere knyttedes til V irksomheden :
Kammagere, Bendrejere, Klokkestøbere, Gørtlere, File-
haggere og Tø jsmede nævnes. Ende lig kom Regnskabs
væsenet snart i den frygteligste Uorden, og en men ings
løs Mangel paa Kapital hindrede den metodiske An
vendelse af Fabrikken.
Det blev ofte anført, at Fabrikkens Drift var en
pekuniær Byrde for Interessenterne, og det er upaa-
tvivleligt; stadig maatte der gøres Tilskud og indbetales
å conto Forskud paa de Varer, man ønskede. Men det
maa ikke glemmes, at da alle Aktierne sad paa Kræm
mernes Hænder, havde disse visse Forde le deraf, baade
ved Leverance til Fabrikken af Raaprodukter, ved gen
nem Købet af Værket at være b ievne fritaget for dets
direkte Konkurrence og ved nu selv at kunne be
stemme Fabrikkens Salgspriser, som de ofte selv an
satte saa lavt, at der ingen Fortjeneste kunde blive for
Fabrikken, men nok for dem selv som dens eneste
Kunder.
Octavius Baadh synes at have været ret ivrig under
Forhandlingerne om Fabrikkens Overtagelse. Allerede
i 1757 havde han tegnet sig for 3 Aktier i den pro jek
terede Fabrik ; hos ham anbragtes efter Købet hele
1 Laugsprotokol IV, fol. 256, 266, 272, 309.
2 Laugsprotokol IV, fol. 251 b.
99
7
*