100 / 233
gier,
endskiøndt endeel af dem hverken kan læse eller
skrive, og liige saa lidet veed de at omgaas de Vahre,
som de vil være
Priuiligeret
at handle med, hvorover det
ey allene har været dem ofte selv til Skade, men endog
de, som have forstrakt dem Penge, til Tab og Ruin.
Spekhøkere, som og ere af de for omme lte slags Folk,
søge og en efter anden at indtrænge s igi Urtekræmmer
nes handel, deels hemmelig og deels aabenbar, uagtet
at de ved fordeelen paa de Vahre, som de faldholde,
meget rundelig kan have deres udkomme , og kan saa-
danne Fo lk med saamegen meere fordeel (drive) handel,
som Deres udgifter i hensigt til paabudne Skatter og
Byens Tyngder neppe er
1/i
part imod det en Virkelig
K iøbmand eller Urtekræmmer betaler.
Foruden anførte, søger og nu de ved Urtekram Han
delen udlærte Drænge, at fornærme Lauget; da de enten
strax eller nogen kort tiid efter, at de ere bievne Svende,
paa Grund af, at de ikke har kundet erholde
Condiiion
i
Lauget, ansøger Tilladelse at indtræde som Kræmmer,
endskiøndt de uden Føye har forladt den
Condiiion
, de
har haft, og ikke har giort sig mindste umage for at er
holde nogen anden, for at udtiene de Anbefalede 5 aar
som Svend, hvilken tiid ey heller kan være kortere,
naar de skal erhverve sig den fornødne Indsigt og
Kundskab i handelen og det dera f
Dependerende.
A f
disse søge og adskillige at indgaa en saa kaldet
Com-
pagn ie
handel enten med en fattig Kræmmer-Enke eller
en forarmed Kræmmer, og under Deres Navn, imod at
give disse en liden
Docenr
, drive Handelen.
Ved alle disse Fornærmelser, lider Laugets
Inier-
essentere, som er et Anseeligt antall, meget, og tilsidst
med
famillien
maae blive
total ruinerede
, især da en
deel af
Interessenternes
Vilkaar er meget slette, hvorfor
vi og fortrøster os paa Laugets Vegne Deres Kongelig
Majt Allerunderdanigst at ansøge og bønfa lde om :
a) at ingen for eftertiden med slige
Privilegier
og tilla
delser til fornærmelse for Urtekræmmer-Lauget og
de samme Allernaadigst forundte
Privilegier
og
Artic-
ler
maae blive benaadede, men at Urte- og Isenkræm-
95