106 / 233
Fabrik — dette Laugets Smertensbarn! — , saa havde
Foretagendet ogsaa sin Værdi for Staten, fordi det gav
mange Mennesker Brødet og i vanskelige Tider viste
sig i Stand til at fournere Landet med forskellige Fa
brikater, som ellers ikke havde kunnet fremskaffes og
var nødvend ige til at holde andre Foretagender i Gang.
Det b ø r da ikke glemmes, at i en af de for Fabrikken
vanskeligste Tider var det Octavius Hollmann Baadh,
som tog Ledelsen, bragte megen økonom isk Slendrian
til Ophør og kun ved personlige Opofrelser holdt V irk
somheden i Gang.
OCTAVIUS BAADH OG ST. PETRI MENIGHED
A f de gruppedannende Faktorer indenfor det køben
havnske Borgerskab var de kirkelige Interesser ikke
de mindste, og blandt de forskellige Menigheder var
der næppe nogen Kirke — den reformerte maaske und
tagen — , som havde en saa afgrænsende Tendens som
St. Petri.
Det var ikke Sproget alene, som gav Anledning her
til; thi enhver københavnsk Borger — tør man vel
sige — forstod den Gang tysk. Men Kirken havde fra
gamme l Tid haft en Særstilling, og ved Christian Vs
Privilegier af 1678 fik Menigheden indrømme t fuld
stændig Selvstyre. Den b lev saaledes ved sin Organisa
tion, sine Valg og sine Forpligtelser til aarlig at tilveje
bringe de ret store Summer, dens Opretholdelse kræ
vede, noget haandgribeligt og konkret i dens Med
lemmers Øjne. Den dannede saa at sige en Stat i
Staten.
Naar man dertil tager i Betragtning, at en meget
stor Del af Landets høje Embed smænd hørte til denne
Menighed eller i hvert Fald havde deres faste Stol i
Kirken, at en bet}Melig Del af de driftige Handelsmænd
og mere fremragende Haandværkere sluttede sig til
denne Kirke, vil man forstaa, at dette Samfund indtog
en fremskudt Plads i Københavns offentlige Liv. Disse
Virkninger strækker sig langt ud over Datidens Græn
ser, helt ned mod vo r Tid. Man undersøge blot, hvor
101