109 / 233
Heie dette store Apparat slog Struensee ved en Kabi-
netsordre af 2. April 1771 over Ende og indsatte en
mindre talrig Styrelse
.1
Men næppe var han styrtet,
før man maatte vende tilbage til det gamle System; der
indsattes en Overpræsident, 2 Borgermestre, 4 V icebo r -
germestre og 4 Raadmænd, desuden 10 Viceraadmænd ,
som arbejdede uden Løn, men efterhaanden rykkede
op til de lønnede Pladser
.2
De 32 Mænds Raad oprettedes atter; men da en stor
Del af de udvalgte Borgere var døde eller ønskede
at fratræde, traf man straks efter deres første Sam
mentræden Foranstaltninger til at supplere Antallet; i
alt var der 17 Pladser vakante. 39 Borgere, ude luk
kende tilhørende Handelslaugene og Bryggerne, blev
foreslaaede, og blandt dem var begge Brødrene Baadh;
Octavius Baadh blev indstillet med 15, Olaus med 14
Stemmer, og Magistraten valgte begge
.3
Vel var den Myndighed , som var tillagt de 32 Mænd,
ikke meget stor. Deres væsentligste Arbe jde bestod i
Revision af Kommunens forskellige Kasser. Men det
havde dog sin Betydning at være iblandt dem ; thi af
deres Tal udvalgtes ofte Magistratspersonerne, og selv
fordelte de indbyrdes nogle af Pladserne i de talrige
Kommissioner, som havde specielle Opgaver i Byens
Administration. Desuden havde Med lemmerne en Del
personlig Indflydelse i de mindre Sager, som Magistra
ten afgjorde.
At deres Anseelse heller ikke var ganske ringe, kan
man se deraf, at den nye Overpræsident G. A. Braém
i sin Indstilling om Ordningen af Styrelsen i Køben
havn skriver, at de for Staden er »af største Betyden-
hed, da de have imellem sig deelte tilligemed og uden
Magistraten Tilsyn og Forretninger, saa at intet uden
det, som rett og Byen tienlig er, kand foretages, da de
32 Mænd, som gierne er de vittigste, beste og süffisan
teste Borgere, dertil vorde va lgte
«.4
Vi maa antage, at det er Octavius Hollmann Baadhs
1 H. Trier: lievolutionen paa Raadstuen April 1771. Kbhvn. 1905.
a Marcus Rubin: 1807—14 (Kbhvn. 1892) pag. 118 11.
8 Borgerrepræsentationens Arkiv. De 32 Mænds Protokol, 1772.
4 H. Trier pag. 26.
104