102 / 233
saadan
Condition
kunde anviises, hvor om dem
siden i fornødent fald, efter forholdet kan m edde
les
Attester.
Som forestaaende formodes i nogle deele at kunne
Soutinere
Lauget, saa udbedes og forhaabes allernaa-
digst Bønhørelse.
K iøbenhavn den 30t£ Novembr . 1780.
Octavius Hollmann Baadh.
Først 30. Juli 1781 fik Lauget Svar herpaa. Kan
celliet fastslog, at arbejdsløse Svende skulde melde
sig hos Oldermanden ; men naar en Svend havde været
uden Ansættelse i 3 Maaneder, skulde han kunne tage
Plads hos en Grosserer i sit Fag, og hans Tjenestetid
der regnes med i Svendeaarene
.1
»
Baadhs Fasthed og Initiativ er falden i god Jord
blandt Laugsbrødrene. Aar efter Aar b lev de ved med
at »overtale« ham til endnu et Aar at blive i Older-
mandsposten. Han beklædte saaledes Stillingen i 7 Aar;
først 21. Februar 1783 frasagde han sig Værdigheden.
Dog spillede han ogsaa i de følgende Tider en betyde
lig Rolle, og i Isenkræmmerforhold blev han som Regel
den bestemmende ; ligeledes tilkaldtes han stundom
til Sessionens Møder, naar vigtigere Sager skulde af
handles
.2
LAUGETS FABRIKKER
Medens Octavius Ho llmann Baadh var Medlem af
Lauget, skete der den betydelige Ændr ing i dets
Forho ld , at Compagniet begyndte at drive Fabrikker.
Allerede Privilegierne af 1693 paabød i Paragraf
8
, at
Isenkræmmerne skal »dennem være angelegen og Be
flitte dennem paa at lade indrette Poleer- og Slibe-
Møller paa Bequemme Stæder her i Landet«. Overfor
dette Paabud havde de handlende hidtil kunnet hen
pege paa, at de efter Evne havde støttet det private
Initiativ i den Branche, og efterhaanden var Kravet
1 Laugsprotokol V, fol. 66 f.
2 Se ovenfor S. 88. — Laugsprotokol V, fol. 88.
97
7