172 / 233
men Trediverne Fremgang ; da Rohd e indtraadte i Lau-
get, var Tallene dog kun voksede til henho ldsv is 21,
19 og 22 samt 9 Kontorister, hvo r imod de i 1855 var
23, 29, 34 og 11. Medens Forretningernes Vækst saa-
ledes næsten har krævet det dobbe lte Antal Hjælpere,
er Interessenternes Antal kun steget med 15 °/o: F o r
tjenesten paa de enkelte Hænder er saaledes b leven b e
tydeligt forøget, og den ringe Tilgang af Interessenter
betyder intet eller lidt i Modsætning t ilT ilstrømn ingen
i de andre Handelsfag. Skønt Københavns Indbyggere i
første Halvdel af Aarhundredet næppe øgedes med mere
end c. 20 °/o, omtrent fordob ledes Antallet af Klæde- og
Urtekræmmere.
Man har her det mest typiske Udtryk for, i hvor høj
Grad Byrderne ved Raadvaddam indirekte gavnede
Laugets Interessenter.
Raadvaddam havde ogsaa gode Aar; Assurancevær
dien af Foretagendet var nu steget til c. 55.000 Rd l.;
roligt og sikkert voksede Fabrikationen fra c. 47.000
Rdl. i 1848 til 64.000 Rdl. i 1853. Og dog lyder den
gamle Vise om Pengemangel stadig fra Direktionen.
1852 resterede der 4678 Rdl. i Afdrag til Staten, hvor
for alle Interessenterne maatte tage Obligationer, hver
100 Rdl. i tre paa hinanden følgende Maaneder; to Aar
efter er det atter galt, da resterer 2625 Rdl. i Renter og
Afdrag. Pengemangelen fristede Interessenterne til at
optage større Laan, og karakteristisk nok var det ikke
til københavnske Banker eller Pengemænd , man da
gik ; man besluttede at optage en Credit paa 20.000 $
banco i Hamborg.
Den vigtigste Sag for Raadvaddam i denne Periode
var dog nogle indviklede og langvarige Forhand linger
med Domainedirektionen om Fabrikkens Græsningsret
for Køer i Dyrehaven. Man maatte tilsidst afstaa denne
for en Erstatning paa c. 4000 Rdl.
Da Rohde blev Bisidder, va rde t klart, at andre Hverv
snart vilde følge efter. Den 30. Novembe r 1854 b lev han
Varedirektør; siden 1852 havde han været Repræsen
tant ved Raadvaddams Bestyrelse.
164