169 / 233
»Kjære Johan!
Idag er det fjerde Dag
,1
siden jeg b lev etableret, og
(jeg) har det omtrent som Dagen efter en stærk Ruus, thi
den vidtløftige Handel, i foreening med en daarlig Assi
stance, og dertil i mang(e) Henseende ulokaliseret, kræ
ver min Nærværelse flere Steder, end jeg kan over
komme . — I boutiken er en god Handel, og jeg har havt
i Contanter 130 Rdl. daglig i Gjennemsnit, foruden at
de sælger endeel, endogsaa mere, paa Credit. — Jeg
mod t og rigtig Din Remisse 200 $ forleden, og følger
indesluttet Din Tratte paa Hjorth 1000 $ — tilligemed
de
2
foregaaende.
I Handel og Vandel kan jeg ikke s'ig(e) Dig Noget, da
jeg ikke har havt Stunder til at være udenfor mit Huus
endnu. Addresseer mine Breve til »Julius Rohde, Silke
gade No. 47« — Du maa endelig i Førstningen for-
skaane mig for udvend ig Commissioner, da min Tid
naturlig kun er meget knap dertil. — Hjemme er vi
alle vel.
En venlig Hilsen til Dig og Dine fra Din hengivne
b r od e r
Julius!«
Hastværk og Optagethed lyser ud af dette Brev. Og
Rohde har sikkert haft nok at tage fat i. Der arbejdedes
i København feberagtigt paa Troppernes Udstyr; som
sædvanlig manglede det meste. Traditionen ved at be
rette, hvorledes den nye Chef for Firmaet lod den ene
Vogn efter den anden paa Raadvaddam afhente Fabrik
kens Produkter og uden Aflæsning bringe Varerne, Spa
der, Hakker og Skovle, ned til Militæretablissementerne.
»Guldgruben« svigtede ikke sit Navn.
Da Julius Rohde overtog Forretningen, beskæftigede
den 4 Svende; Rohde antog nu en ny Læredreng paa
Prøve, desuden var en Kontorist ansat. Denne Styrke
paa
6
Mand holdt han stadig i de Aar, han ledede F o r
retningen, ja den gik endog enkelte Gange (1853— 54)
op til 7 Personer. Efter Folkeho ldet var »Baadh og
Winthers Eftf.« det største F irma ; kun Faith og Bøwing,
1 Den første Maj var en Mandag; har Kohde været overtroisk og først turdet be
gynde den følgende Dag?
161
ii