173 / 233
SØREN JULIUS ROHDES DØD
Mens Julius Rohde saaledes stod midt i sin V irksom
hed, og alt om ham syntes at pege fremad mod Lykke '
og lyse Forho ld , blev han indhentet af sin Skæbne. En
Byld paa Læben foraarsagede en Blodforgiftning, som
han ikke kunde modstaa. Den 5. Februar 1855 afgik
han ved Døden, ikke 35 Aar gammel.
Juleaften 1850 havde han ægtet en af de Bruschske
Døtre fra Spisehuset paa Østergade; hun hed Thora
Vilhe lmine Gabriele Brusch (1828— 75) og ægtede si
den Julius’ s ældste levende Broder, Præsten i Mari
ager. Hun havde født Julius Bohde tre Døtre; syv Maa-
neder efter hans Død kom endelig en Dreng til Ver
den.
Julius Bohde havde følt sig meget nær knyttet til
sine Søskende. Forho ldet til Broderen Johan i Holbæk
er oven for omtalt. Søsteren Anne Marie stod ham lige-
saa nær; før hans Ægteskab havde hun styret Huset for
ham, og senere blev hun boende hos de nygifte. I 1850
træffer man endvidere som »logerende« i Huset i Silke
gade hans to Brødre, Landskabsmaleren og den senere
Præst i Finderup.
I de smaa syv Aar, Julius Bohde var Indehaver af det
gamle Firma, drev han det betydeligt i Vejret; da han
døde var han i Virkeligheden bleven en velstaaende
Mand. Han omtales som en livsglad og sjælden elsk
værdig Mand, »dertil meget godgørende« . Broderen ta
ler senere om hans »for hans Familie og Medborgere
heldbringende V irksomhed« .
Den Indsats, Søren Julius Bohde — af hvem et Billede
desværre ikke har været til at opdrive — ydede i det
gamle Firma, beroede vel for en Del paa hans person
lige Dygtighed , men den bundede formentlig ogsaa
noget deri, at han i Modsætning til saa mange af sine
Fagfæller ved sine Ungdomsaar paa det store Handels
kontor har faaet Øjnene opladte for den større Handel,
og at han derved ikke har følt sig begrænset til den
nødtørftige Komplettering af sit Lager. Han har turdet
d isponere i større Stil, og hans Forb inde lse med Ud-
165